Nordfyns Kommune ser med stor alvor på sagen. Vi arbejder derfor videre og gør det fornødne. Dette er også en proces og udfaldet af denne afventes.
Nordfyns Kommune vil undersøge og drøfte de procedurer, som denne sag giver anledning til. Nordfyns Kommune kan ikke komme nærmere ind på konkrete tiltag og forandringer i procedurer, da der er tale om personalesager, som gør at kommunen har tavshedspligt.
Direktør for Børn og Unge, Karsten Poulsen, vil gerne anerkende de medarbejdere, som har arbejdet på de implicerede institutioner og skoler i den seneste turbulente tid. Karsten Poulsen udtaler:
- Vores medarbejdere har løst deres opgaver flot i en svær tid præget af usikkerhed og stor medieopmærksomhed. Vi vil se fremad og sikre, at vi har de nødvendige procedurer således, at vi forsat kan fokusere på det, der er vores kerneopgave, nemlig at skabe de bedst mulige rammer for børn i Nordfyns Kommune.
Da der er tale om en personalesag kan Nordfyns Kommune heller ikke udtale sig nærmere om grundlaget for den videre personaleproces, direktøren vil dog gerne understrege at ingen børn, har lidt overlast i forbindelse med pågældende sag.
Kontaktinformation
Karsten Poulsen, direktør for Børn og Unge, tlf. 24 86 55 00