Nordfyns Kommune logo, til forsiden

Landzonetilladelse til garagebygning på Bladstrupvej 320, 5450 Otterup

Nordfyns Kommune giver hermed lovliggørende tilladelse til opførelse af ny fritliggende garagebygning på matr. nr. 3l Nr. Fremmelev By, Lunde, beliggende Bladstrupvej 320, 5450 Otterup.

Type
AfgørelseZonetilladelse
Klagefrist
28.05.2024

Område
5450 Otterup
Lagt online
30.04.2024

Tilladelsen er givet efter Planlovens § 35.

Det er en betingelse for tilladelsen,

  • at der kan meddeles byggetilladelse til det ansøgte byggeri.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år.

Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. En rettidig klage har opsættende virkning, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet.

Tilladelsen vedrører kun forholdet til landzonebestemmelserne. Andre nødvendige tilladelser skal søges hos relevante myndigheder.

Byggeriet må ikke påbegyndes, før der er givet byggetilladelse.

Offentliggørelse

Afgørelsen offentliggøres på kommunens hjemmeside www.nordfynskommune.dk den 30/4-2024.

Landzonetilladelsen kan ikke udnyttes før klagefristen er udløbet dvs. d. 28/5-2024.

Ansøgningen

Der er søgt om lovliggørende tilladelse til opførelse af ny 96m2 fritliggende garagebygning på matr.nr. 3l Nr. Fremmelev By, Lunde, beliggende Bladstrupvej 320, 5450 Otterup.

Ansøger oplyser, at garagebygningen skal anvendes til erhvervsbrug til lager og klargøringsbygning/carport med depot for affaldssortering.

Kommunens landzonetilladelse er nødvendig, fordi ejendommen ligger i landzone.

Faktiske forhold

Der ansøges om opførelse af ny garagebygning med en højde på ca. 5,15m.Garagebygningen ønskes opført i en afstand af 3m fra eksisterende bygning 4.

Den ansøgte bygnings materialer består af hvidpudsede blokke med tagsten i røde stålprofilplader og et tag med lav hældning.

Oversigtstegning, der viser placeringen af den nye garagebygning i det sydvestlige hjørne af ejendommen.

Ejendommen

Ejendommen ligger i landzone og er en beboelses ejendom på ca. 2500 m2. Virksomheden Finn Jansen Automobiler drives fra ejendommen.

I henhold til kommunens byggesagsarkiv og BBR.registret, er der registreret følgende bygninger på ejendommen.

Bygning 1: Fritliggende beboelsesbygning på 84m2
Bygning 2: Værksted på 160m2
Bygning 3: Garage på 90m2
Bygning 4: Værksted på 106m2

Kommuneplan

Ejendommen er ikke omfattet af retningslinjer Nordfyns Kommuneplan 2021-2033.

Øvrige bindinger/udpegninger

  • Der er ikke registreret bindinger på ejendommen.

Nordfyns Kommune har ikke besigtiget ejendommen.

I denne sag har Nordfyns Kommune skønnet, at det ansøgte er af underordnet betydning for naboerne, idet ejendommen er beliggende med fritliggende landbrugsarealer på alle sider.

Begrundelse for afgørelsen

Nordfyns Kommune har vurderet, at der kan gives landzonetilladelse til det ansøgte. Nedenfor er kommunens samlede vurdering.

Det er Nordfyns Kommunes vurdering, at det ansøgte byggeri er tilpasset landskabet, og at det ikke er i strid med kommuneplanens udpegninger.

Der er lagt vægt på

  • Størrelsen på den ansøgte bygning vil passe naturligt ind i den eksisterende bebyggelse på ejendommen og at bygningen ikke vil have en nævneværdigt aftryk på omgivelserne.

Nordfyns Kommunes vurderer, at opførelsen af garagebygningen er indpasset naturligt i forhold til den nærliggende bebyggelse. Det vurderes, at det ansøgte vil have en begrænset påvirkning af de landskabelige forhold i området og naturen omkring det ansøgte.

Herudover er der i behandlingen lagt vægt på, at det ansøgte ikke tilsidesætter de hensyn som kommunen skal varetage efter planloven. Herunder de landskabelige hensyn samt hensynet til naboerne.

Natura 2000

Nordfyns Kommune vurderer, at byggearbejdet ikke vil have væsentlig indvirkning på dyre- og planteliv, herunder at der ikke vil ske forringelse eller beskadigelse af yngle-, vokse, eller rasteområder for særligt beskyttede arter jf. habitatsbekendtgørelsen.

Retsregler

Nordfyns Kommune har truffet afgørelse efter planlovens § 35.

Planlov

Planloven, lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020, og senere ændringer.
Kommuneplan 2021-33 for Nordfyns Kommune.

Øvrig lovgivning

Der er ikke taget stilling til øvrig lovgivning som f.eks. byggeloven, landbrugslov, skovloven mv.

Klagevejledning

Afgørelsen kan inden 4 uger fra offentliggørelsen påklages af enhver med retlig interesse i afgørelsen samt af landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har at beskytte natur og miljø eller varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen.

Hvis klagefristen udløber en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Klage til Planklagenævnet indgives ved anvendelse af digital selvbetjening. Du klager via Klageportalen, der findes på Planklagenævnets hjemmeside. Du logger på, ligesom du plejer, typisk med Mit-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Når du klager, skal du betale et gebyr, som for privatpersoner er på 900 kr. og for virksomheder, foreninger og offentlige myndigheder på 1.800 kr. Betaling af klagegebyr sker ved elektronisk overførsel til Planklagenævnet via Klageportalen.

Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, som ikke er indgivet ved digital selvbetjening. Nævnet kan undlade at afvise en klage, som ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at klager ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening.

Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Nordfyns Kommune. Kommunen videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Afgørelsen kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra offentliggørelsen.

Plan & Kultur - Byggesag
Rådhuspladsen 2
5450 Otterup
Åbningstider

Mandag

09.00-15.00

Tirsdag

09.00-15.00

Onsdag

09.00-15.00

Torsdag

09.00-17.00

Fredag

09.00-13.00