Nordfyns Kommune logo, til forsiden

Høring af budget 2024

Nordfyns Kommunes budget for 2024 og overslagsårene 2025-27 sendes nu i høring.

Type
Høring
Høringsfrist
26.08.2023
Område
5270 Odense N5400 Bogense5450 Otterup5462 Morud5471 Søndersø5474 Veflinge5485 Skamby5491 Blommenslyst5492 Vissenbjerg5560 Aarup
Lagt online
14.08.2023

Nedjustering af behov for råderum

Økonomiudvalget har på et møde den 9. august nedjusteret behovet for økonomisk råderum i Nordfyns Kommunes budget for 2024 - fra tidligere udmeldte 57 millioner kroner, til nu 35 millioner kroner. Du kan læse mere om nedjusteringen og årsagerne hertil i pressemeddelelsen via link nederst på siden.

Fagudvalgenes arbejde

De enkelte fagudvalg har i forårsmånederne arbejdet aktivt med det kommende budget. Vil du se hovedoverskrifterne for arbejdet, finder du en nærmere gennemgang via link nedenfor.

Send os dit høringssvar

Som borger, virksomhed, forening, brugerbestyrelse mv., har du mulighed for at komme med dit/jeres input til budgettet for Nordfyns Kommune. Du sender dit høringssvar til os via ovenstående link. Her kan du også sende høringssvar til to særskilte masterplaner, der omhandler forslag til omstilling på henholdsvis Ældre- og Sundhedsområdet samt Handicap og Psykiatriområdet. Bemærk, at høringsperioden udløber den 26. august. Hvis du har brug for supplerende materiale i forbindelse med budgettets dokumentation, kan du kontakte vores økonomiafdeling.

Kom til digitalt borgermøde

Mandag den 4. september kl. 19.00 afholder Kommunalbestyrelsen et digitalt borgermøde. Her kan du få mere at vide om budgetarbejdet, stille spørgsmål og komme med input og ideer til budgettet. Invitation til borgermødet vil blive slået op på vores hjemmeside og på FaceBook.

Økonomi og Løn
Bogense Rådhus, Østergade 23
5400 Bogense

Mandag

9.00 - 15.00

Tirsdag

9.00 - 15.00

Onsdag

9.00 - 15.00

Torsdag

9.00 - 17.00

Fredag

9.00 - 13.00