Nordfyns Kommune logo, til forsiden

Endelig vedtagelse af Lokalplan 2022-2, Sommerhusområde ved Skåstrup Strand

Nordfyns Kommune har den 29. februar 2024 besluttet at vedtage ovenstående lokalplan endeligt.

Type
AfgørelseLokalplan
Klagefrist
14.05.2024

Område
5400 Bogense
Lagt online
16.04.2024

Formålet med lokalplanen

Lokalplanens formål er at give mulighed for, at der kan etableres 30 nye sommerhuse i varierende størrelser, derfor er området opdelt i to delområder, D1 og D2.

Delområde D1 er placeret i den nordlige og østlige del i tilknytning til de eksisterende sommerhuse i naboområderne, her gives mulighed for udstykning af grunde på mellem 1.200 og 1.600 m2.

I delområde D2 mod syd gives mulighed for større sommerhuse på grunde mellem 1.800 og 3.100 m2.

Lokalplanen sikrer en grøn struktur, herunder et 15 meter bredt beplantningsbælte langs den nordlige grænse mellem det nye sommerhusområde og de eksisterende sommerhuse på Solbakken. De udlægges ligeledes et 5 meter bredt beplantningsbælte langs Strandgyden, og lokalplanen sikrer også en stiforbindelse. Internt i lokalplanområdet udlægges et grønt fællesareal mellem de to delområder, og der udlægges areal til etablering af legeplads og regnvandshåndtering.

Lokalplanområdet har relativt meget terræn, den centrale del af lokalplanområdet ligger højest og områdets terræn falder herfra mod nord., vest og øst. Derfor er der indarbejdet bestemmelser i lokalplanen, som dels sikrer mulighed for etablering af sommerhus i varierende størrelser og dels sikrer at terrænregulering holdes på et minimum.

Se lokalplanen her:
Lokalplan 2022-2, Sommerhusområde ved Skåstrup Strand

Se eventuelt referatet fra Kommunalbestyrelsens møde den 29. februar 2024 på kommunens hjemmeside under Menupunktet: Dagsordener og referater – Nordfyns Kommunes dagsordenssystem.

Miljøvurdering

Lokalplanen og tillæg til spildevandsplanen er screenet efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) for at vurdere, om der er behov for at udarbejde en miljøvurdering. Screeningerne har vist, at lokalplanen og tillæg til spildevandsplan ikke er omfattet af krav om miljøvurdering. Screeningerne fremgår af de relevante plandokumenter.

Retsvirkninger

Samtidig med denne annoncering træder følgende retsvirkninger i kraft:

Inden for lokalplanens område må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planens bestemmelser, medmindre der kan meddeles dispensation efter reglerne i planlovens § 19.

Klagemulighed

Kommunens afgørelse om endelig vedtagelse af kommuneplantillægget og lokalplanen kan påklages til Planklagenævnet. Klagefristen er 4 uger fra datoen for denne annoncering.

Du klager via Planklagenævnet, som du finder via Planklagenævnets hjemmeside.
Du logger på Klageportalen med Mit-ID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Nordfyns Kommune via Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 900,- kr. for borgere og 1.800,- kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.

I Klageportalen sendes din klage automatisk først til Nordfyns Kommune. Hvis Nordfyns Kommune fastholder afgørelsen, sender vi klagen videre til behandling i nævnet via Klageportalen. Du får besked om videresendelsen.

Planklagenævnet vil afvise din klage, hvis du sender den uden om Klageportalen, medmindre du forinden er blevet fritaget for brug af Klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Nordfyns Kommune. Vi videresender herefter din anmodning til nævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt du kan fritages. Du er meget velkommen til at ringe til os, hvis du har spørgsmål til hvorvidt du kan fritages. Afgørelsen kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra annonceringsdatoen.

Lokalplanen kan ses via ovenstående link, via plandata.dk eller ved personlig henvendelse i Borgerservice på bibliotekerne i Bogense, Otterup og Søndersø.

 

Dette dokument opfylder desværre ikke kravene til tilgængelighed iht. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016. Har du behov for at få læst dokumentet højt, så kontakt Nordfyns Kommune.

 

 

Kontakt Plan og Kultur

Plan & Kultur
Rådhuspladsen 2
5450 Otterup

Mandag

09.00-15.00

Tirsdag

09.00-15.00

Onsdag

09.00-15.00

Torsdag

09.00-17.00

Fredag

09.00-13.00