Nordfyns Kommune logo, til forsiden

Nordfyn - til fods, til vands eller på cykel

Hvis du er klar på naturoplevelser, er der mange gode tilbud i Nordfyns Kommune.

På Nordfyn er der rig mulighed for at færdes og opleve naturen. Det afspejler sig også i alle de Fri.Luft.Liv.-muligheder vi har at byde på.

Du kan pakke rygsækken og udforske en af de øde øer, som ligger i kommunen. Du kan opleve Fyns eneste hede på Enebærodde, nyde vinden suse under de kæmpe graner i Langesøskovene eller se Nordfyns største naturgenopretningsprojekt ved Gyldensteen Strand.

Hvis det er havet, der trækker, så er det muligt at besøge den nordfynske kyst, der er et samlingspunkt for kitesurfere og havkajaksejlere. Langs kysten finder du intet mindre end 7 blå flag strande, som er din garanti for, at vandkvalitet og faciliteter er helt i top. Vi tilbyder også et livligt havnemiljø, hvor man har mulighed for at lægge til i båd, eller gå en tur langs havnekajen og nyde synet af både, der glider igennem vandet.

En af de bedste muligheder at udforske kommunen på, er ved at møde den på cykel. Derfor har vi i kommunen også flere cykelruter, der leder dig af mindre veje igennem det nordfynske kulturlandskab.

Du kan finde inspiration til din næste tur på nedenstående hjemmesider.

 

Kultur & Fritid
Rådhuspladsen 2
5450 Otterup

Mandag

09:00-15.00

Tirsdag

09.00-15.00

Onsdag

09.00-15.00

Torsdag

09.00-17.00

Fredag

09.00-13.00