Nordfyns Kommune logo, til forsiden

Søndersø

Søndersø er en hyggelig by midt på Nordfyn, blot 15 minutters kørsel fra Odense.

Om Søndersø

Selvom byen er den tredjestørste på Nordfyn, får du et lille samfunds nærhed og fællesskab i Søndersø.

Byen har gode indkøbsmuligheder, mange arbejdspladser, attraktive byggegrunde og gode forhold for børn, da du finder alt fra dagpleje og vuggestue til et alment gymnasium her.

Midt i byen har du Søndersø Bypark, hvor der blandt andet er skaterbane, legeplads, street basketbane og fitnessredskaber. Ved Dallund Slot og den smukke slotssø lidt uden for byen kan du opleve noget af den smukkeste natur på Fyn.

Skoler og dagtilbud

Ungdomsuddannelse

Oplev Søndersø

Tag børnene med i Søndersø Bypark, hvor der er et væld af aktiviteter for hele familien. Eller kom med til Blommefestival i august, få et godt grin, når Søndersø Amatørteatergruppe hvert forår laver revy og meget andet. 

Lige uden for Søndersø by finder du det smukke Dallund Slot, hvor du kan gå og løbe nogle dejlige ture rundt om slotssøen. Der er også et fint udkigstårn ud over søen. I Søndersø har du desuden mange gode cykelruter i og omkring byen, legepladser, overdækket padelbaner og et aktivt miljø omkring hallen og skolen.    

Find inspiration til gode udelivsoplevelser

Boliger og byggegrunde

I Søndersø er der sørget for børnene - lige fra vuggestue til gymnasium. Drømmer du om et hyggeligt parcelhus med en have og gode stiforbindelser, så er Søndersø måske noget for dig. Her kan du nå Odense på ca. 20 min. i bil, samt motorvejen på ca. 15 min. Se alle ledige boliger i Søndersø.  

Går du med tankerne om at bygge et helt nyt hus, finder du et stort nybyggerkvarter i Søndersø - tæt på byen, skoler og dagtilbud. Der er pt. ledige byggegrunde i udstykningen på Pilegårdsvænget, hvor du får meget grund for pengene. Læs mere om udstykningen i vores grundsalgsmodul

Shopping i Søndersø

Der er fire store dagligvareforretninger i Søndersø by, hvor du kan finde alt, hvad du har brug for: Rema1000, Netto, Lidl og SuperBrugsen, hvor du ved sidstnævnte også finder en delikatesse-, slagter- og bagerafdeling.  

Der er også nogle fine specialbutikker langs byens hovedgade, hvor du kan købe blomster, briller, smykker, tøj og diverse interiør. 

Mere om Søndersø

Fakta om Søndersø

Antal indbyggere: ca. 3300

Antal kommunale dagplejere: 25 (15 inden for bygrænsen)
Antal vuggestuer: 3 
Antal børnehaver: 3
Antal skoler: 2
 
Afstand til motorvej: 12,5 km
Afstand til Odense: 18 km

Antal af indkøbsmuligheder: 4
Afstand til kyst: 16 km
Afstand til sø og skov: 2 km 

Kultur & Fritid
Rådhuspladsen 2
5450 Otterup

Mandag

09:00-15.00

Tirsdag

09.00-15.00

Onsdag

09.00-15.00

Torsdag

09.00-17.00

Fredag

09.00-13.00