Om lokalområdet
Skovløkkeområdet ligger direkte ud til Odense Fjord. Der ligger derfor naturligt to lystbådehavne, Otterup Lystbådehavn ved Egensedybet og Klintebjerg Havn, hvor der er masser af aktiviteter, men også tid og ro til fordybelse.
I området har du desuden en børnehave, skole til og med 6. klasse, en efterskole, en svømmehal, forsamlingshuse og masser af fritidsaktiviteter og lokalt sammenhold.
I 2015 flyttede min mand, vores tre børn og jeg fra Indre Nørrebro i København til Skovløkkeområdet på Nordfyn. Jeg drømte blandt andet om at komme tættere på naturen og at have min egen køkkenhave.
Gry Malling Loehr, bor i SkovløkkeområdetSkoler og dagtilbud
Oplev Skovløkkeområdet
I Skovløkkeområdet har du god mulighed for at dyrke et aktivt udeliv på vandet, da du har to lystbådehavne ud til Odense Fjord. Du kan eksempelvis have din båd liggende ved Klintebjerg Havn eller ved Otterup Lystbådehavn ved Egensedybet, hvor du ved sidstnævnte har mulighed for at blive medlem af den lokale sejlklub.
Odense Fjord er også perfekt til havkajak og paddleboards.
Derudover kan du fra Klintebjerg Havn sejle til Vigelsø, der er Odense Fjords største ø og et flot naturreservat med gode vandrestier og et rigt fugleliv.
Anden søndag i september er Klintebjerg hvert år vært ved Fjordens Dag, der tiltrækker flere tusinde børnefamilier og friluftsinteresserede til området.
Skønne udelivsoplevelser
Er du i stedet til gode oplevelser på land, finder du i Skovløkkeområdet flere vandre- og cykelruter.
Fra Klintebjerg Havn har du eksempelvis mulighed for at gå eller cykle hele vejen ind til Odense Havn, hvor du går eller cykler langs vandkanten. Turen er ca. 11 km, og flere bruger også ruten til og fra arbejde.
Derudover er der flere forsamlings- og fælleshuse i området, hvor der er fællesspisning, fredagsbar og diverse foredrag. Du finder også hyggelige legepladser og bål- og shelterpladser, hvor I kan tage på små eventyr i hverdagen og nyde naturen sammen som familie.
Find inspiration til flere gode udelivsoplevelser i Skovløkkeområdet.
Mere om området
Fakta om området
Antal indbyggere: ca. 1200
Afstand til nærmeste kommunale dagplejer: 1 km
Antal vuggestuer: 1
Antal børnehaver: 1
Antal skoler: 1
Afstand til motorvej: ca. 25 km
Afstand til Odense: ca. 15 km
Afstand til nærmeste indkøbsmulighed: ca. 5 km
Afstand til fjord: Under 1 km
Rådhuspladsen 2
5450 Otterup
Mandag | 09:00-15.00 |
Tirsdag | 09.00-15.00 |
Onsdag | 09.00-15.00 |
Torsdag | 09.00-17.00 |
Fredag | 09.00-13.00 |