Om Otterup
Byen er den største på Nordfyn målt på indbyggere, og i de senere år har de mange attraktive byggegrunde i byen været et stort trækplaster for især børnefamilierne.
I Otterup finder du både vuggestue, dagplejere, to børnehaver, en kommunal skole med to afdelinger og en privat skole, SFO og en ungdomsklub. Foreningslivet i byen er alsidigt, og du har et stort udvalg af supermarkeder, butikker og specialforretninger i Otterup.
Her er også masser af skønne naturområder ved Otterup Byskov, friluftsoasen med bål- og shelterplads, den flotte allé ved Kærlighedsstien og Den Grønne Sti, som er perfekt til en løbetur eller en gåtur med hunden.
Skoler og dagtilbud
Oplev Otterup
Bosætter du dig i Otterup, vil du opleve, at der særligt i sommermånederne er ekstra meget liv i byen, da mange sommerhusgæster benytter byens tilbud.
Henover sommeren kan du blandt andet opleve Nordfynsspillenes årlige sommerforestilling, Otterup Kræmmermarked, torvemarked alle lørdage, Otterup by Night og fredagskoncerter på kultur- og medborgerhuset Geværfabrikken. I vinterhalvåret samles byen om det hyggelige julemarked med boder og juletræstændingen på torvet.
Der er også gode muligheder for at leve et aktivt udeliv i Otterup. Her finder du mange skønne vandre-, løbe- og cykelruter i og omkring byen, bål- og shelterplads ved friluftsoasen og flere legepladser rundt i byen, hvor I kan hygge jer sammen som familie.
Se handelsforeningens aktiviteter i løbet af året eller få inspiration til gode udelivsoplevelser.
Boliger og byggegrunde
Drømmer du om et parcelhus med en hyggelig have, skoler og dagtilbud tæt på, samt gode stisystemer i hele byen, så børnene helt selv kan cykle trygt til og fra skole og fritidsaktiviteter. Så er Otterup måske noget for dig. Se alle ledige boliger i Otterup.
Måske du i stedet går med tankerne om at bygge et helt nyt hus, har der de senere år været mange udstykninger i Otterup. I øjeblikket finder du ledige byggegrunde i den nye bydel Sehestedparken, hvor du for eksempel har et område med rekreativt regnvandsbassin og grønne områder med frugttræer og bærbuske. Læs mere om udstykningen i vores grundsalgsmodul.
Shopping i Otterup
I Otterup by finder du et hyggeligt og moderniseret torv med legeplads og to gader med butikker. Her kan du blandt andet gå på opdagelse i butikker som Imerco, Matas, Intersport, tøjbutikker til både herre og damer, en garnbutik, en skobutik og en lokal boghandel. Derudover finder du et stort udvalg af lækre oste, vin, pølser og andre skønne specialiteter i byen.
Er du til gør-det-selv-projekter, behøver du ikke køre langt efter materiale. I Otterup har du både en farvehandel og to byggemarkeder.
Af indkøbsmuligheder har du også alt, hvad du har brug for i hverdagen. Der er fem indkøbsmuligheder i byen, hvor to af dem har egen bager-, delikatesse- og slagterafdeling.
Mere om Otterup
Fakta om Otterup
Antal indbyggere: ca. 5200
Antal kommunale dagplejere: 25 (15 inden for bygrænsen)
Antal vuggestuer: 2
Antal børnehaver: 2
Antal skoler: 3
Afstand til motorvej: 25 km
Afstand til Odense: 16 km
Antal af indkøbsmuligheder: 5
Afstand til kyst: 7 km
Afstand til skov: Inden for 1 km
Rådhuspladsen 2
5450 Otterup
Mandag | 09:00-15.00 |
Tirsdag | 09.00-15.00 |
Onsdag | 09.00-15.00 |
Torsdag | 09.00-17.00 |
Fredag | 09.00-13.00 |