Hvad er områdefornyelse?
Områdefornyelse er en forbedring af et områdes fysiske rammer. Det kan være flere forskellige ting, men eksempelvis etablering og forbedring af torve, pladser, grønne arealer, kultur, klimatiltag, opholdsarealer, mødesteder, særlige trafikale foranstaltninger mm.
Områdefornyelsen planlægges i samarbejde med lokale borgere. Det er en længere proces, som kræver et engageret lokalområde med nogle frivillige kræfter, som har interesse i at bidrage til udviklingen af området.
Formål
Formålet med midlerne er at forskønne de nordfynske landdistrikter og gøre dem attraktive for eksisterende borgere og potentielle tilflyttere.
Hvem kan søge?
Lokalråd i Nordfyns Kommune, der dækker områder, som ligger inden for rammen af områdefornyelsesmidlerne. Puljen kan anvendes i byer med færre end 4.000 indbyggere samt i det åbne land.
Ansøgningsfrist
15. februar med politisk behandling i april.
Forløb
Lokalråd kan ansøge om at få et område områdefornyet. Det gør man via selvbetjeningsløsningen her på siden. Teknik- og Miljøudvalget udvælger projekter blandt de indkomne ansøgninger. Ansøgningerne godkendes i kommunalbestyrelsen. Herefter udarbejdes et byfornyelsesprogram for de udvalgte projekter i samarbejde med på udvalgte områdes lokalråd. Det færdige byfornyelsesprogram skal godkendes i kommunalbestyrelsen, inden anlægsarbejdet kan gå i gang. Det er Nordfyns Kommune, der står for anlægsarbejdet.