Nordfyns Kommune logo, til forsiden

Vikingetiden på Nordfyn

Nordfyn rummer mange spændende levn fra fortiden – også fra vikingetiden. Du finder dem omkring dig i bynavne, runesten og gamle gravpladser. Bliv klogere på vikingetiden på Nordfyn her.

Introduktion til tema

Nordfyn rummer mange spændende levn fra fortiden – også fra vikingetiden.

På Nordfyn har vi bl.a. runestene, levn fra gravpladser og byer, grundlagt i vikingetiden.

Nørre Nærå-stenen

Indlejret i kirkeskibet i Nørre Nærå Kirke er en runesten, der bærer inskriptionen  þurmutR niąut : kubls.

Stenen kan dateres tilbage til den tidlige vikingetid. Den er 128 cm høj og 76 cm bred.

Galgedil

I vikingetiden lå der under et nuværende villakvarter i Otterup en gravplads.

Der er fundet omkring 40 grave, der også indeholder gravgaver, typisk dagligdagsredskaber.

De mange grave rummer historier om skæbner og vikingernes hverdagsliv.

Glavendrupstenen

I mindelunden Glavendruplunden nær Skamby finder du Glavendrupstenen, runestenen med Danmarks længste runeinskription, som blev rejst i 900-tallet.

Den har en omkreds på cirka 410 cm og vejer op mod 7 ton, men den rummer et kuriosum, der er endnu vildere.

Runestenen er nemlig forbundet med hele to andre runestene i Danmark, og det viser i den grad, hvor mobile vi var i vikingetiden.

Glavendrupstenen bærer inskriptionen:
"Ragnhildr satte denne sten efter Alle saulua gode, uial(i)þs hæderværdige thegn. Alles sønner gjorde disse kumbler efter deres fader og hans kone efter sin mand, men Sote ristede disse runer efter sin drot. Thor vie disse runer.

Til en ræte vorde den, som ailti denne sten eller drager den efter en anden (fjerner den og sætter den som minde over en anden)."

Generelt om vikingetiden

På Nordfyn er der mange spor af vikingetiden, fx både i fortidsminder og strukturer i bebyggelsen.

Lyt med her, når vores kulturarvskoordinator fortæller om væsentlige træk ved vikingetiden, og hvordan den tidsmæssigt er rammesat fra den skønne tidslomme i Glavendruplunden.

Nordfynske vikingelandsbyer

Omkring Skamby ligger en krans af små landsbyer, der alle er anlagt i vikingetiden - det kan vi se på deres navne, der slutter på -rup, -strup og -drup.

Men hvorfor opstod alle disse landsbyer netop i vikingetiden?

Lyt med, og hør vores kulturarvskoordinator give et bud på, hvordan det hænger sammen med en ændring i vores måde at dyrke jorden på.

Ålebækstenen – Nordfyns ukendte runesten

Kender du Ålebækstenen?

Den blev fundet ved Nislev nær Otterup for 400 år siden og siden fragtet til København for at blive studeret af oldgranskeren Ole Worm.

Lyt med, når vores kulturarvskoordinator fortæller om stenens inskription og historie.

Selv en simpel asfaltvej dækker over historier af betydning for vores fælles erindring.

Kultur & Fritid
Rådhuspladsen 2
5450 Otterup

Mandag

09:00-15.00

Tirsdag

09.00-15.00

Onsdag

09.00-15.00

Torsdag

09.00-17.00

Fredag

09.00-13.00