Nordfynske herregårde

Hovedgårde har historisk haft kolossal betydning, både på landskabet og organiseringen i samfundet. I dag er der 123 hovedgårde tilbage på Fyn, men der har formentlig været dobbelt så mange. Hovedgårdenes historie er omskiftelig, men spændende, hvis man vil forstå lokalområdets og hele Danmarks historie.

Gyldensteen er et imponerende syn med en prægtig renæssancebygning og skønne omgivelser ved eng og skov. Grevskabet Gyldensteen har op gennem historien domineret store områder af Nordfyn.

Sandagergård er den klassiske historie om en hovedgård, der slog sig ned i landsbyen Sandager og spiste alle gårdene, så der ikke længere var nogen almindelige bøndergårde tilbage.

Uggerslevgård er en landsbyhovedgård, der kendes fra 1400-tallet. Hovedbygningen er en fin enkeltfløjet bygning.

Harritslevgård opstod oprindeligt i landsbyen Harritslev, og den kendes tilbage fra 1200-tallet. Bogense By er antageligt opstået i ly af Harritslevgård.

Ved Ore ligger Oregård, som allerede nævnes i Valdemar Sejrs Jordebog fra 1231, hvor den hørte under kronen. Ore betyder en udmark eller et overdrev, som man tog under opdyrkning, og mange kreaturer har siden nydt godt af de engene der.

Jerstrup blev første gang nævnt i kilder fra 1328, hvor den kaldes "Jærpælstorp". Hovedgården er skabt ved nedlæggelsen af en landsby.

Hofmansgave har eksisteret siden 1483, men stedet har skiftet navn adskillige gange gennem tiden og fik først sit nuværende navn i 1784. Dens forgænger hovedgården Knyle lå faktisk på en lille ø cirka en km væk fra herregårdens nuværende placering.

Ørritslevgård blev skabt i 1500-tallet, da to selvejergårde blev slået sammen. Et særligt kapitel i gårdens historie er perioden 1957-1989, hvor den var ejet af Landbrugets Rationaliseringsfond, som brugte gården som forskningsgård.

Østrupgård fra 1400-tallet var hovedgården i landsbyen Østrup, og den er et særligt eksempel på, når en hovedgård ligger i landsbyen, den er opstået fra, og forbliver en del af landsbyfællesskabet.

Nislevgård var oprindeligt en bondegård, som i 1500-tallet fik kongelig tilladelse til at blive en hovedgård med adelsprivilegier. Hovedgården har i en lang periode frem til 1925 indgået i stamhuset Ravnholt.

Dallund Slot, som kendes tilbage fra 1300-tallet, ligger ved skov og sø, og hovedgården var i 1800-tallet en af de største på Fyn med 121 fæstegårde.

Elvedgård nær Veflinge er kendt siden 1400-tallet. Blandt dens ejere har været den berømte historiker Lauritz Schebye Vedel Simonsen, der tæt knyttet til Elvedgård skænkede penge til en ny skole og et sognebibliotek i Veflinge.

Hovedgården Rugård er med sin markante hovedbygning, avlsgård, vandmølle og parkanlæg et fint og karakteristisk eksempel på skovhovedgårdene i det kuperede højfynske landskab.

Margård er en gammel middelalderlig hovedgård fra 1300-tallet. Den er en gammel sædegård, der efterhånden blev meget stor. Også i dag er der gods med landbrug og skovdrift.

Egebjerggård kendes også under navnet Einsidelsborg, og den kendes tilbage fra 1400-tallet. Egebjerggårds historie hænger tæt sammen med Kørups Hovedgård, som man i perioder har haft fælles ejer med, og med hvem man i 1781 inddæmmede Krogsbølle Fjord.

Kørup Hovedgårds historie er tæt knyttet sammen med historien om inddæmninger, sognestrukturer og ikke mindst udlægning af jord til fattige og jordløse bønder.

Langesø Hovedgård fra 1400-tallet ligger idyllisk ved sø og skov, og de rekreative værdier er netop anlagt her på baggrund af disse naturressourcer.

Ikke alle hovedgårde er overlevet op gennem historien, og en af dem er Gerskov, der blev nedlagt i 1688. Hovedgården er omtalt flere steder, men hvor har den ligget?