Vi har samlet en række idéer til, hvor du udendørs og ganske gratis kan møde og opleve kulturen og kulturarven på Nordfyn.
Læs mere herunder og få inspiration til, hvor weekendens ture kan gå hen. Du kan besøge både vikingetiden og besættelsestiden, når du bevæger dig rundt på den nordfynske egn - og også alt det midtimellem.
Du kan blive inspireret til kulturelle oplevelser, også med fokus på kulturarv, på den nordfynske Det Sker-kalender. Du kan også holde dig opdateret på, hvad der sker på facebooksiden 'Nordfyns Kulturliv' eller på VisitNordfyns hjemmeside og facebookside.
Kulturoplevelser i det fri
For at finde Bederslev Dale skal du køre nord ud af Bederslev og dreje til venstre eller gennem Roerslev og mod syd ad Dalene.
Området er i dag beplantet med nåleskov - men sådan har det ikke altid været. Læs med her:
Gregers Begtrup, 1806, skriver:
”Nørre-Sletten er aldeles bar og skovløs. Brændet må på denne Egn hentes flere Miil borte. …”
Jacob Aal Hofman (Bang), 1843, skriver:
”Det var et Ønske, at de Steder i Amtet, som egner sig for Naaletræet, maatte efterhånden cultiveres hermed, især da der netop findes saadanne i de Egne, der for tiden er fattigst paa Skov.; saaledes Sandbanken i Bederslev og Uggerslev Sogne….”
Stedet er altså plantet til med skov i 1800-tallet. Første gang skovplantningen omtales er i Trap Danmark 2. udg. (et standardværk, når det drejer sig om en topografisk beskrivelse af det danske rige) fra 1872. Her står at ’endeel Jord er indtaget til Skovcultur’. Det drejede sig om ca. 175 ha i Bederslev og Roerslev Sogne nord for Bederslev. Der blev plantet grantræer hen over gamle marker. Området havde i århundreder været dyrket og jorden pløjet op i ’højryggede agre’, altså lange, smalle agre som pløjes ind mod midten og efter nogle år fremstår som 10-20 meter brede, op til 1 meter høje og meget lange strimler. Disse agre, som kan være hen mod 1000 år gamle ligger nu som tydelig bund i skoven. De ses overalt. Check højdekortet nedenfor.
Dalene har været anvendt til landbrug siden ca. 4000 år f. Kr. Det ses i området, fordi man i begyndelsen af yngre stenalder byggede dysser og jættestuer. Disse tolkes som tegn på, at nogen besad og brugte jorden. Området har også været brugt gennem oldtiden, idet der er fire ’rundhøje’ derude, som kan være fra sten-, bronze- eller jernalderen.
På kortet nedenfor udgør de røde prikker fredede fortidsminder, mens de blå prikker er ikke fredede fortidslevn. Du kan se mere på Kulturministeriets hjemmeside og zoome dig ind på kortet.
Fortidsminderne
-
Vesterhøj er en ’stenbygget grav’ fra yngre stenalder ca. 4000 til ca. 2800 f.v.t.
-
Bavnehøj er en ’rundhøj’ fra oldtiden, og den er i historisk tid blevet brugt til varsling ved baune, altså bål på toppen.
-
I den vestlige del, lige nord for ejerlavsgrænsen til Roerslev, ligger et par rundhøje fra oldtiden.
Ikke fredede fortidslevn
-
På Gibbestue Bagge ligger rester af en dysse eller jættestue
-
I nordskellet mod Roerslev Mark ligger en rundhøj fra oldtiden.
-
Umiddelbart sydøst herfor endnu en rundhøj fra oldtiden.
-
I skellet mod syd, mod Bederslev Mark, ligger en rundhøj fra oldtiden.
-
I trekanten øst for Skovfogedhuset ligger en rundhøj fra oldtiden.
I dag ejer Egebjerggård skoven. I historisk tid, (efter vikingetiden) har jorderne mest været ejet af de store godser på Nordfyn. De var bortfæstet til bønder i Bederslev og Roerslev indtil anden halvdel af 1800-tallet.
Rundt om skovplantningen ligger jorddiger, såkaldte fredskovsdiger. De er stejle (oprindelig lodrette) på marksiden og skrå på skovsiden. Ideen var, at kreaturer skulle forhindres i at komme ind i skoven, men kunne komme ud igen, hvis de alligevel var kommet ind. I det hele taget er egnen og skoven præget af beskyttede udskiftningsdiger fra 1800-tallet. Der løber et sogneskel øst-vest midt i skoven. Mod nordvest grænser Dalene til en mose, som med vandhuller bærer tydelige præg af ældre råstofindvinding. Bakkerne inde i skoven har også været sandgrave i århundreder. Adgang til Dalene sker af vejene Holemarken og Dalene. Der er mange steder at parkere. Dalene er privat skov. Respekter anvisninger på skiltene.
På Nordfyn kan du tage en rejse tilbage i tiden og opleve nogle af de steder, der havde betydning under besættelsen.
Tag en tur til Beldringe Lufthavn (Lufthavnvej 136, 5270 Odense NV) og oplev bl.a. de bunkere, som stadig ligger her.
Lufthavnen var oprindelig én af fire nye flyvepladser, som den tyske besættelsesmagt etablerede i 1944-45 i Danmark. Man beslaglagde områder fra omkringboende landmænd og anlagde en startbane og rullebaner, som stadig kan ses. Dertil byggede man fem bunkere og rykkede ind i Rosendal, som er den gamle gård, der ligger lige ved siden af den nuværende lufthavn. Der var også fem maskingeværstillinger.
Også den nærliggende Allesø-hallen har rod i besættelsestiden og er oprindelig en tysk hangar. Der blev desuden bygget en 10 km lang taxi/rullebane rundt om hele området som også gik gennem Allesø by. Lange strækninger er stadig bevaret . Det beslaglagte område var på ca. 3000 tønder land. Flyvepladsen kom aldrig helt i brug, men blev dog brugt til øvelsesflyvning, og ved 2. verdenskrigs slutning stod der 60 tyske fly evakueret fra østfronten. Ved krigens slutning og årene efter blev flyvepladsen og Allesø anvendt som lejr for 1500 tyske flygtninge, børn, unge, kvinder og ældre. Stedet er kulturarv af national betydning og har du lyst til at vide mere om 2. verdenskrig kan du besøge Besættelsesmuseum Fyn, der holder til i gården Rosendal.
Når du ankommer til lufthavnen Bladstrupvej-Lufthavnsvej kommer du først forbi en kommandobunker. Den er nu en del af Besættelsesmuseum Fyn. En bunker ligger også synlig inden for hegnet og der er endnu én på nabogårdens mark. Rosendal ligger der som nævnt også endnu. Udenfor Rosendal ses forskellige våben og tankspærringer, såkaldte ’panserbukke’.
-
Hvor tæt var 2. verdenskrig på din familie? Har du f.eks. familiemedlemmer, der var modstandsfolk? Hvis du ikke ved det, kan du undersøge det i det store arkiv, som Nationalmuseet har over modstandsfolk: Nationalmuseets arkiv over modstandsfolk
Her kan du se en video om Beldringe Flyveplads.
Der er 100 landsbyer i Nordfyns Kommune. Alle har en spændende historie. Nogle har udviklet sig, andre ikke. Ejlby-Lunde er et godt eksempel på en landsby, der trods tidens gang har bevaret sin struktur.
Ejlby-Lunde hed ’Lyunghe’ i 1387. Det betyder enten lyng(hede) eller lund (lille skov). Byen er flyttet ud fra Ejlby. Ejlby-Lunde har siden 1980-erne været i fokus som en særligt interessant og velbevaret landsby. Siden middelalderen har der være ni gårde, fire på hver side af vejen og en ’for enden’. I dag er jorden samlet på to-tre gårde. Bortset fra ved den første gård på venstre hånd, ligger bygningerne stadig på ’tofterne’. Tofterne er det område, der ikke var i dyrkningsfællesskab, men reserveret hver gård.
I Ejlby-Lunde kan man se gadekær, abildgårde, den gamle slyngede bygade, ejerlavsgrænsen til Ejlby (ved huset ved bækken), samt de to hundrede år gamle marker (’stjerneudskiftede’), bevaret. Du kan også se varieret byggeskik fra 1800-1900-tallet med både bindingsværk og grundmur. Med tiden har mange af gårdene mistet en længe eller fået en ’knast’ på.
Gårdene var fæstegårde indtil 1800-tallet. Kronen, Dalum Kloster og Enggård havde tidligere ejet nogle. I 1700-tallet blev grevskabet Gyldensteen eneejer og gårdene gjort lige store. Derfor har de et ensartet præg i dag.
Se mere om Ejlby-Lunde og de andre 613 fynske landsbyer på Syddansk Universitets hjemmeside
Her kan du se en video om Ejlby-Lunde.
Elvedgård er en af de 123 hovedgårde i den fynske region.
Den er en skovgård, placeret typisk og idyllisk hvor der er meget skov, eng og mose. Den kendes som hovedgård siden 1436.
Elvedgård har altid været lille, den havde et fæstegods på maximalt 36 gårde. (Gyldensteen havde mere end 500). Ikke desto mindre er den et besøg værd. Man kan se de smukke bygninger fra vejen, som går lige gennem gårdkomplekset og fra den nordligste del af parken. Herfra ser man hen over de store voldgrave. Hovedbygningen er fra 1721, senere ombygget og avlsgården er fra 1915.
En af Elvedgårds ejere, historikeren L.S. Vedel-Simonsen, angives også at have bygget en interessant skole på Axel Brahesvej 14 i 1833. Den ses også endnu fint fra vejen.
Se også dette link fra Dansk Center for Herregårdsforskning om Elvedgård og dens historie.
Bogense er en middelalderlig købstad. Den blev anlagt i 1200-tallet, beskyttet af kongsgården Harritslev. Den er meget velbevaret med et fint torv og gamle gader:
- Adelgade, som var den fineste gade. En adelgade eller ’algade’ findes i hver tredje købstad.
- Østergade, som også var prestigefuld. Verdenshjørnerne blev brugt som navne i næsten alle købstæder.
- Sct. Annagade, som muligvis viser tilbage til et ukendt kloster. Det var meget almindeligt at navngive med udgangspunkt i kirkelige institutioner.
Gadernes forløb er uændrede fra middelalderen. Noget særligt er ’vandgangene’, de fire små gyder, der leder fra Adelgade ned til Bybækken.
De gamle købstæder kunne ikke leve af foder- og fødevareforsyninger fra det omliggende land. Så man drev landbrug. I Bogense på mere end 600 ha. jord, og i 1866 drev 65 indbyggere landbrug.
Samme år var der 119 heste, 312 stykker kvæg, 471 får og 208 svin til byens ca. 1900 indbyggere.
Der er fem fredede bygninger i Bogense, dvs. bygninger af national betydning. Se dem her:
-
Bryggergården, Adelgade 44 fra 1820,
-
Adelgade 54 fra 1700-tallet,
-
Østergade 2, 15-1600-tallet,
-
Østergade 19, 1600-tallet samt
-
St. Annagade 4, Det gamle Rådhus fra 1844.
Når du alligevel er i Bogense, så gå også forbi stationen fra 1882, Vestergade 16. Bygningen rummer i dag Nordfyns Museum.
Her kan du se en video om Middelalderbyen Bogense, Bogense Forstad og Bogense Villaby.
Enebærodde er en tange bygget op af strandvolde. Den opstod formodentlig for ca. 2000 år siden. Den rummer et interessant dyre- og planteliv, herunder hugorm og hedelyng. Besøg på Enebærodde medfører en vandring eller cykeltur på ca. 13 km. Man parkerer ved Enebærodde Strand for enden af Tygesvej ved Hasmark Strand.
For enden af tangen står et højt, hvidt fyrtårn. Det første fyr blev bygget i 1861 for at lede skibsfarten sikkert til og igennem Gabet, den smalle åbning ind i Odense Fjord. I tilgift anlagde man Fyns første telefonforbindelse i 1884. Den gik fra Fyret gennem Enebærodde via Klintebjerg og Stige til Odense Havn. Her kunne man via telefonen i god tid blive orienteret om indsejlende skibe.
Under besættelsestiden fungerede Enebærodde også som nedkastningssted, når modstandsbevægelsen skulle modtage våben og udstyr fra England. Det blev kastet ned med faldskærme i små containere.
På Nordfyn skete der nedkastninger på Enebærodde og ved Rugård. Nedkastningerne foregik om natten på åbne arealer. Flyene modtog lyssignaler fra jorden, så man ramte de rigtige steder. Materiellet, som blev kastet ned, blev blandt andet brugt til sabotage ved Beldringe Flyveplads, der blev anlagt af besættelsesmagten. På Enebærodde ligger Martinegården fra midt i 1800-tallet. Her holdt modstandsfolkene til.
Til Enebæroddes militærhistorie hører, at der blev anlagt to skanser under Englandskrigen 1807-1814. De ses både på kortet nedenfor og du kan også se levnene fra dem i felten. Du kan ved besøg på Enebærodde se dem som lave volde omgivet af flade grave, og du finder dem ved den sydlige vej ca. 250 m. før fyret og ca. 50 m. nordvest for fyret.
Det første fyr blev bygget i 1861 for at lede skibsfarten sikkert til og - igennem Gabet. I tilgift anlagde man Fyns første telefonforbindelse i 1884. Den gik fra Fyret gennem Enebærodde via Klintebjerg og Stige til Odense Havn. Her kunne man via telefonen i god tid blive orienteret om indsejlende skibe.
Se også Historisk Atlas
Nordvest for Otterup ligger der et meget fint dyssekammer, Gåsestenen.
Vi ved ikke, hvorfor den hedder sådan. Gåsestenen er et dyssekammer af såkaldt type 2, da indgangen er tydeligt markeret. På dækstenen er der skålgruber fra bronzealderen, ca. 1800 – 500 f.Kr.
Dyssen kan besøges, hvis du kører nordpå ad Pugholmvej fra Emmelev.
Dysser er storstensgrave uden en lang indgang. De findes i mange typer: dyssekamre, langdysser og runddysser - store og mindre. Der findes mere end 2000 storstensgrave fra stenalderen i Danmark. Gravkamre af store, tunge sten.
Ca. 1400 dysser blev bygget af de første bønder fra ca. 3500 f.Kr. til ca. 3300 f.Kr. Herefter opførte man jættestuer. Begge gravtyper blev brugt igen og igen. Gravene markerer muligvis tillige territorier.
I Danmark findes der godt 30.000 fredede fortidsminder. Rigtig mange er gravhøje fra stenalderen, bronzealderen og jernalderen inklusiv vikingetiden. Man mener, der har været ti gange så mange fortidsminder, end dem vi kan se i dag. Bønder har gennem tiden fjernet de fleste for at jævne markerne og skaffe sten til bygninger.
2000-3000 af fortidsminderne var og er stendysser og jættestuer fra bondestenalderen, ca. 6000 – 4000 år f.Kr. Der er 226 fortidsminder i Nordfyns Kommune.
Jættestuer var grave, som blev brugt mange gange. De bestod af et stenkammer dækket af jord med en lang stensat gang ind i højen. De fungerede også som landemærker
Ved nogle jættestuer er jorden gennem tiden fjernet, så man kan se konstruktionen udefra.
Hvis man ønsker at se en jættestue, er der en fin mulighed i Skamby. Det er også muligt at gå ind i den.
For at finde den skal man køre ud ad Brøndstrupvej. Mellem nr. 59 og 57 går der en sti mod nord. Følg den ca. 150 meter og så står du ved den fineste jættestue. Den har to dæksten. Hvis du kigger godt efter, kan du finde udhuggede skåltegn (fem cm. brede fordybninger) fra bronzealderen (3700 – 2500 år f.Kr.). Graven er blevet brugt i flere tusinde år.
Find flere fortidsminder på Kulturministeriets hjemmeside om fund og fortidsminder
Oppe ved Nærå Strand ligger Nørreby. Nørreby er en af de største landsbyer på Nordfyn. Den ligger med marker hele vejen rundt om. Mange gårde er flyttet ud i løbet af 1800-tallet, da landsbyfællesskabet ophørte, og den enkelte landsbyboers jord blev samlet ét sted i forlængelse af landsbyboerens gård.
Oprindelig ejede kronen det meste af området, men fra ca. 1800 ejede Gyldensteen det hele.
Der er to spændende vej ud fra Nørreby: Skærvej og Halsvej. De fører begge ud til vandet.
For enden af Skærvej er der en vendeplads samt bord og bænke. På en god dag et dejligt sted, hvor der kan ses mange fugle.
Hvis man tager Halsvej, kommer man ud til Nørreby Hals, som er strandvold, en ’mini’ Enebærodde, der indbyder til en skøn gåtur. For 100 år siden var der desuden ’talrige Eghjorte’. Nu er der gode bademuligheder, vandring på Odden, fugle, et lille anløbssted/naturhavn og et tidligere ’Strandkontrolsted’, et toldsted. Toldstedet blev etableret her omkring 1880, fordi en skipper Mortensen nægtede at sejle til Bogense Toldsted.
Fire km vest for Bogense mellem de såkaldte Pikkerhuset, Donnerhuset og Hugget ligger Nyhave Skov.
Hele skoven er et kulturhistorisk beskyttelsesområde, da den rummer mange fortidsminder. Det er også en charmerende skov, som ligger ved en lidt vild kyst. Træerne er præget af vinden.
I skovene finder du højene fra oldtiden. Det vil sige, de er skabt mellem ca. 4000 f.Kr. og ca. 1100 e.Kr. - man ved ikke mere om dem end det. Den bedst synlige ligger på stranden lige nord for skoven.
For at finde til skoven kan du køre i bil eller på cykel ad Donnervej ned til en P-plads med borde-bænkesæt ved diget. Gå over diget og til venstre mod vest, indtil der kommer en vej på tværs. Den leder ind i skoven. Man kan også gå ind fra vest ved Nyhavegård.
Og synes du også navnene er lidt skægge, så kommer her en forklaring:
-
Pikkerhuset: Stenpikkerhuset (stenhugger)
-
Donnerhuset: Ukendt betydning
-
Hugget: Sted hvor skov er blevet hugget. Kendt fra 1510. Hugget er en tidligere hovedgård. Den blev opløst og bebygget med husmandsbrug ca. 1930.
Otterup Stationsby blev til fra 1882 til ca. 1950, da Nordfyns Jernbane havde stop der. Jernbanen lukkede i 1966. Hvad kom der ud af det? En af de større byer på Fyn.
Gå en tur langs Søndergade, Jernbanegade og – i særdeleshed Bredgade og nyd den tydelige stationsby-byggeskik: Rødstenshuse i to etager med murede pyntebånd, sadeltage med skiferbelægning. Butik i underetagen. En slags historicistisk arkitektur. Der er små tårne på hjørnehusene ved Søndergade-Jernbanegade, Jernbanegade-Bredgade og Bredgade-Søndergade. Byggeskikken findes også i én etage i de samme gader og fx i Tværgade.
Som typiske eksempler anbefaler vi
- Bredgade 1
- Bredgade 20
- Bredgade 29
- Søndergade 19
- Tværgade 1-5
Her kan du se en video om Otterup Stationsby.
I 1872 begyndte sukkerroedyrkningen til Odenses nye sukkerkogeri. Dyrkningen spredte sig hurtigt ud over Fyn, hvor jorden var lermuldet og god. Også Nislevgård Hovedgård sydvest for Otterup dyrkede mange roer. Derfor byggede de – på et tidspunkt mellem 1880 og 1920 - en roebane, det vil sige en jernbane med en sporvidde på 700 mm, til at fragte roerne fra hovedgården frem til Otterup Station.
Herefter skulle roerne til Odense med Nordfyns Jernbane, for i modsætning til andre sukkerfabrikker, havde Odense ikke noget roebanenet. Mere end 10 % af jernbanernes gods var sukkerroer i midten af 1900-tallet.
I 1925 blev Nislevgård udstykket til husmandssteder, og roebanen blev mindre væsentlig. Med tiden blev den omdannet til en offentlig sti kaldet ’Kærlighedsstien’, som i sin idyl er en gåtur værd.
Egnen omkring Rugård ligger på den nordlige del af Højfyn. Det er en skovegn, som indtil højmiddelalderen var næsten ubeboet, men i 1300-tallet begyndte en rydning af skoven som basis for bebyggelser. Det kan vi også se på navnene, der findes i området. Det er såkaldte 'skovnavne' fx Rugård, som kommer af ’rud’ som betyder rydning. Eller Sasserod, som kommer af mandsnavnet ’Sasur’ sat sammen med ’rud’. Navne med ’skov’, ’tved’, ’slet’, ’rød’, ’brænde’ er af sammen type og alder.
I det kuperede terræn på egnen med bakker, stejle skråninger adskilt af moser og søer, var der ikke plads til landsbyer og kun begrænset korndyrkning. Man levede i stedet af skovbrug, kreatur- og svinehold, tegl- og lerkarfremstilling og tørvegravning. Alle de søer og vandhuller, man kan se i området derude i dag, er gamle tørvegrave - de er altså menneskeskabte.
Skovegnen er varieret og landskabeligt interessant - det er fyldt med levn af historien.
Vi foreslår, at man laver en tur til egnen omkring Rugård. Her kan man eksempelvis se:
-
Ventetornen. En gammel tjørn, som står der, hvor bønderne ventede med deres vogne (op til 100 ad gangen), når kongen eller hans embedsmænd skulle transporteres rundt i landet. På vej fra Odense til Middelfart skiftede man til et nyt hold bønder, ved Ventetornen. Den slags pligtkørsel kaldtes ’ægt’. Al den venten har også givet navn til nabogården ’Venteløkke’.
-
Rugård. En hovedgård fra middelalderen. Den nævnes første gang i kilderne i 1398. Den opstod som kongeborg og blev hovedsæde i Rugårds Len (Skovby Herred) med ca. 100 gårde. I 1718 blev den centrum for officererne i Det Fynske Rytterdistrikt. Alle bygninger undtagen beboelse og stalde blev fjernet, og markene udlagt til græsning for hestene. Til hovedgården hører vandmøllen, som også er savmølle, og som får vand fra den store møllesø i haven.
-
Fuglehave. En lille skov med en sjov navnehistorie. I gamle dage hed den ’folehave’, som betyder ’det indhegnede område til unge heste'. Det har altså ikke noget med fugle at gøre.
-
Skovmøllen. Skovmøllen er en gammel, rig, vandmølle og tilhørende bygninger, som ligger malerisk i bakkerne. Møllen fik ikke specielt meget vand, og kunne ikke male i frost og tørke. Om sommeren blev dammen brugt til græsning.
Herunder kan du se videoer om Rugård og Skovmøllen.
Rugård
Skovmøllen
Halvanden km sydøst for Gyldensteen ligger Sandagergård, der er en hovedgård kendt fra 1383. Der lå oprindeligt en landsby, Nørre Sandager, men den har hovedgården spist gennem århundrederne. Kun kirken står tilbage.
Hovedgården er kendt for sine fine bindingsværkslænger, voldgrav og hovedbygningen fra ca.1600
Kirken er gotisk, altså fra omkring det 13.-14. århundrede, og kirkegården rummer begravelser fra besidderne af grevskabet Gyldensteen (som bestod af Gyldensteen, Sandagergård, Jerstrup, Harritslevgård, Oregård og Uggerslevgård, 500 bøndergårde og en række kirker). Ligeledes er der interessante krigergrave fra krigen i 1864, hvor der var lazaret på Gyldensteen. Kirkegårde er i øvrigt altid meget interessante.
Der kendes ca. 250 helligkilder fra Danmark. Fire i Nordfyns Kommune, hvoraf én, Snogskilde ved Særslev, er fredet. Ud af de fire nordfynske helligkilder, er der dog kun offentlig adgang til St. Olufs Kilde ved Klinte.
Helligkilderne: I middelalderen var troen stærk. Man troede på Kristus, Gud, helgener og undere, hekse og trolde mm. Man troede også, at hvis man drak vand af en hellig kilde kunne det helbrede. En hellig kilde kunne springe der, hvor en særlig begivenhed fandt sted. Møkilden ved Særslev sprang fx hvor en ung, gudfrygtig kvinde blev skændet og myrdet. Kilderne blev besøgt af syge og troende, ofte ved midsommer. Selvom markeder sædvanligvis kun måtte holdes i byerne, var der dispensation, så der kunne holdes marked i kildens nærhed.
St. Olufs Kilde er viet til Olav d. Hellige, ligesom fire andre fynske kilder. Den er stensat og ligger på en skråning, hvor trykvand bryder overfladen. Der er en bænk og fin udsigt til Klinte Inddæmmede Strand og den fine Klinte Kirke. For at finde den skal du køre til Klinte Kirke. Ved vejen sydøst for kirken er der et skilt og en trampesti som leder til kilden.
Her kan du se en video om Klinte Inddæmmede Strand.
Landsbyen Skamby blev grundlagt i vikingetiden. Den var landsby indtil 1882, hvor Nordfynske Jernbane blev etableret, og landsbyen blev til stationsby. Som landsby fik den en kirke, som du kan besøge og da Skamby var herredsbyen i Skam Herred, lå tingstedet her.
En gang i middelalderen er en større Skamby blevet opdelt, ’sprængt’ i en række mindre landsbyer. De er Bolmerod, Bare Brødstrup, Bastrup, Torup, Glavendrup, Ullerup og Rostrup, som ligger rundt om Skamby.
Stationen blev anlagt en kilometer nord for landsbyen, som nævnt i 1882, halvvejs i Bolmerod. Jernbanen løb langs Stationsvej. Snart kom en gæstgivergård og en købmandsbutik til. De ligger der endnu, hvor Bredgade og Stationsvej deler sig. Gennem de efterfølgende ca. 140 år blev området mellem stationen og landsbyen bebygget med boliger og mindre virksomheder. Fabriksvej kom til.
Jernbanen lukkede i 1966, men dens forløb kan stadig ses mod øst. Stationsbyen er ændret men værd at se og fortæller en typisk 1900-talshistorie.
Her kan du se en video om Skamby Stationsby.
Den gamle landsby med 38 gårde er væk. Efter en spæd bymæssig begyndelse i slutningen af 1800-tallet med købmand, apotek og mejeri efterfulgt af elværk i 1916, blev gårdene efterhånden fjernet og erstattet af gadehuse langs Odensevej. Men den store ændring skete efter 1966, da Søndersø blev centerby i en ny kommune, Søndersø Kommune. Den blev nu opdelt i klare områder til bolig, uddannelse, service og erhverv. Skole, idræt, gymnasium kom nordvest for byen. Service vest for, industri mod syd og boliger næsten over alt.
Besøg Søndersø. Se Nordfyns Gymnasium, Højagervej 25, hvor man bliver modtaget af skulpturer af nogle af verdenshistoriens betydningsfulde personer som Albert Einstein, Gandhi, Homer og Karen Blixen. Gymnasiet er tegnet af Oluf Rasmussen, 1979.
Besøg også det fine rådhus, Vesterled 8, som blev tegnet af B. Jydby Absalonsen i 1977 og senere udvidet af Peter Kjær Larsen, 1980.
Der er i begge tilfælde tale om særdeles tidstypisk byggeri.
Her kan du se en video om Søndersø Centerby.
Tværskov er en af 62 fynske (16 nordfynske) skovrydningsbyer. Den har været udskiftet ’fra Arilds tid’, som det siges.
Mens de fleste landsbyer har været i landsbyfællesskab indtil landboreformerne i slutningen af 1800-tallet, har Tværskov måske aldrig været i et sådant. Ved landboreformerne blev jorden nyfordelt mellem gårdene, så hver gård havde jord omkring sig, modsat fælles jord i landsbyfællesskabet. Man kalder hele processen 'udskiftningen'. Men i Tværgård har gårdene været udskiftet, så længe man ved, dvs. hver gård har deres jord adskilt fra resten. På den måde minder gårdene lidt om enestegårde, hvis definition netop er gårde, der ikke indgår i et dyrkningsfællesskab.
Juulskov er en af de gårde på egnen, som har været der siden 1600-tallet.
Tværskov bæres af spredte bygninger som i særlig grad er præget af bindingsværk med stråtag. Landsbyen ligger meget synligt i et karakteristisk højfynsk landskab. Møllen er fredet. Dens vand er flyttet til en fiskepassage mod nord. Blandt de øvrige bygninger i landsbybebyggelsen er 13 udpeget som bevaringsværdige.
Du kan køre ad Tværskovvej både fra syd og fra nord for at opleve bebyggelsen. Nyd møllebygningerne og bemærk det lille vandfald med den store faldhøjde vest for vejen. Her var møllens overfaldshjul.
Der findes muligheder for gåture i omgivelserne, bl.a. i Margård Skov med Margårds Mølleå.
Her kan du se en video om Tværskov.
Her kan du se mere om bevaringsværdige bygninger i Nordfyns Kommune
Sydvest for Skovby ved Middelfartvej 78, 5400 Bogense ligger i dag et forstærket hus, hvor radarstationens strømgenerator stod.
Bygningen blev også brugt til administration af flygtningelejren under og umiddelbart efter 2. Verdenskrig.
Du kan tage en tur forbi området og ved hjælp af teksten, kortet og billederne herfra siden forestille dig, hvordan der var under 2. Verdenskrig, hvor tyskerne havde en radarstation med kodenavn FAUN her.
Stationen overvågede lufttrafikken og sørgede for at lede tyske natjager frem til allierede bombefly. Sådanne radarstationer var spredt over hele Danmark. FAUN blev også i visse tilfælde hjemsted for arrest og tortur af tilfangetagne modstandsfolk fra Nordfyn.
Ved Befrielsen overtog modstandsbevægelsen stationen, og i juli 1945 kom englænderne til. De fjernede det værdifulde tekniske udstyr. Herefter blev stationen frem til april 1946 ændret til lejr for østpreussiske flygtninge.
I starten i interimistiske bygninger, men efter tilflytning af barakker fra andre steder, etablering af ordentlige sanitære installationer, køkkenhave, børnehave og skole, blev det bolig for henved 1200 flygtninge. Mange ældre men også mange børn. I alt var der ca. 50 bygninger i lejren.
Veflinge er en gammel landsby, oprindeligt var den en klynge huse og gårde med jord hele vejen rundt om. I forbindelse med landboreformen i slutningen af 1700-tallet flyttede mange gårde ud, så jordejeren boede ved den jord, han dyrkede (man kalder også processen 'udskiftningen'). I forbindelse med denne udskiftning blev der dannet en vejtrekant mellem tre gårde: Frederiksberg, Lindebjerg og Lindevej - en vejtrekant, som mellem 1911-2000 blev fyldt ud med bebyggelse.
Det begyndte i 1911, hvor Veflinge Stationsby blev født, da byen fik en station på Nordvestfyenske Jernbane. Hurtigt kom der et hotel ved Frederiksberg, og hele vejen rundt om trekanten blev der bygget huse. Jernbanen blev nedlagt i 1966, men udviklingen fortsatte, og sidenhen blev rummet i midten af trekanten også bebygget.
Bladr blot igennem kortene her, og se, hvordan bebyggelsen udvikler sig. Hver struktur sin alder.
Kigger man på kortene, kan man næsten se, hvordan et slips er vokset frem på den gamle klynge Veflingehuse - Veflinge har fået slips.
Gå ud og find de gamle husmandssteder fra 1880, stationen fra 1911, hotel og byhuse fra 1925, villaer fra 1960–1970 og parcelhuse fra 2000-årene. Det er et helt studie i tidstyper.
Landskaber ændres eller ændrer sig med tiden. Det er ganske vist... men Ølunds landskab i den østlige del af Skeby Sogn tager prisen. Det er gennem tiden ændret til ukendelighed og alle de øer, du kan se på kortet herunder er, bortset fra Dørholm, forsvundet, fordi man gennem tiden har afvandet og inddæmmet området.
Der er parkeringspladser ved Lammesøvej i hver ende af dæmningen.
-
Fra Ølund kan man gå til Fugletårnet ved Firtalsstranden/Mellemstykket.
-
Fra Lammesø kan man gå til fugletårnet ved Lammesø-inddæmningen
Alle de inddæmmede områder ejes af Aage V. Jensens Naturfond. Fonden naturgenoprettede området i 2009, men alle gamle diger er bevaret og vidner om fortidens inddæmning. Der er pumpestationer, som ses bedst med kikkert - eller hvis du besøger Fjordmarken nord for Egense (Otterup) Lystbådehavn. Lige vest for havnen ses en pumpemølle fra 1872 og langs Fjordmarkens nordkant ses en landvandskanal og en højvandssluse, der alle er vigtige historiske levn.
Hvorfor er landskabet ændret? Hvorfor inddæmmede man så store arealer? Kort svar: For at skaffe flere enge, så dyr kunne få hø om vinteren og overleve - og dyrene skulle give mere gødning til markerne. Store vandområder på Nordfyn er blevet inddæmmede og afvandede siden 1700-tallet: Klingeskov ved Klintebjerg blev inddiget i 1809, Lammesø (Landmandsø), Ølund og Sohovedet kom med i 1811, Firtallet, Bogø og Lindø i 1818.
Man satte jorddiger mellem øerne, gravede landvandskanaler langs kanterne og byggede højvandssluser til at holde vandet ude. Med tiden pumpede man bedre og bedre og vandarealerne gik via eng til at blive kornagre.
Området er en fremragende fuglelokalitet. Husk kikkert!
Herunder kan du se videoer om Fjordmarken, Lammesøs og Ølundgårds inddæmninger.
Østrup er en hyggelig 800-900 år gammel landsby med en 800-900 år gammel kirke, en 600-700 år gammel hovedgård og et oldgammelt vejsystem. Bøndergårdene ligger, hvor de altid har ligget, og byens hospital (fattighus) fra slut 1700-tallet er bevaret. (Klintebjergvej 80).
Hovedgården hedder Østrupgård, og dens hovedbygning er fra 1882, mens avlsgården er fra 1926. Man kan se det hele fra offentlig vej og P-plads. I parken, som er omgivet af stengærder, er der mod syd offentlig adgang. I den østlige del ligger de gamle karpedamme endnu, som man engang brugte til opdræt af fersk, frisk fisk. Det gør man ikke mere, og dammene ligger i dag mere vilde hen.
Ved hovedgården ligger også kirken - den var nemlig tidligere ejet af netop godsejerne på Østrupgård. Disse godsejere blev begravet inde i det ligkapel, der er på nordsiden af bygningen, og blev bygget af Elias Møller. Inde i kirken er der blandt andet et epitafium (en mindetavle) af netop Elias Møller, som er den godsejer af Østrupgård, Ølundgård og Nislevgård, der forestod afvandingen af Fjordmarken og Lammesøs og Ølundgårds inddæmninger.
Går man en runde i byen, kan man se en fem-seks bevarede gårde fra middelalderen (de har naturligvis fået nyere bygninger).
Her kan du se en video om Østrup og Ølundgård.
Rådhuspladsen 2
5450 Otterup
Mandag | 09:00-15.00 |
Tirsdag | 09.00-15.00 |
Onsdag | 09.00-15.00 |
Torsdag | 09.00-17.00 |
Fredag | 09.00-13.00 |