Lokale Sankt Hans-arrangementer
Har du lyst til at fejre Sankt Hans-aften i selskab med andre, er der mange åbne og lokale arrangementer, som både er for børn og voksne.
Her kan du finde de forskellige Sankt Hans-arrangementer.
Tips til det gode bål i haven
Er du til bålhygge derhjemme i haven, har vi her samlet nogle gode tips til det gode bål:
-
Inden du går i gang, er det vigtigt, at du passer på havens små dyr. Der kan nemlig gemme sig både mus, fugle og pindsvin i dine grenbunker. Flyt derfor bålet til et nyt sted i haven, inden du tænder det.
-
Når du skal tænde bålet, er birkebark et rigtig godt optændingsmiddel, som du med fordel kan bruge i stedet for optændingsblokke.
-
Nogle træsorter brænder hurtigere end andre. Gran eller fyr er gode træsorter til at få gang i bålet.
-
Tænd bålet med vinden i ryggen. På den måde kan ilden bedre få fat.
-
Sørg altid for, at bålet er brændt godt ud, inden du forlader det.
-
Husk at følge Beredskabsstyrelsens anbefalinger til en brandsikker Sankt Hans.