Alle skoler, institutioner og foreninger i Nordfyns Kommune kan booke udstyret i Krible-Krablekasserne. Der udlånes ikke udstyr til private formål. Ønsker du at booke kasserne, skal du gøre det senest 14 dage før, du skal bruge dem. Traileren er gratis at låne.
Grejbankerne er med til at understøtte både undervisning, sundhed og meningsfulde aktiviteter i Nordfyns skønne natur. Udstyret udlånes primært til skoler, institutioner og foreninger, men en af kasserne udlånes også til private borgere.
1. Kribe-krable kassen
Alle Skoler og SFOer kan låne en flot Krible-Krablekasse fyldt med undersøgelsesgrej og inspirationsmateriale – klar til at tage med ud på Krible-Krable-jagt i naturen. I Nordfyns Kommune har vi ikke mindre end to forskellige grejkasser. En Krible-Krable-grejkasse til land, og en Krible-Krable-grejkasse til vand. Begge kasser er fyldt til randen med grej til gør-det-selv-undersøgelser og aktiviteter, så det er lige til at gå til. Kasserne er ikke større end at de kan være i en bil, dog skal sæderne nok ligges ned, hvis man kører i en mikrobil. Det er også muligt at låne en lille trailer med låg, der kan bruges til transport.
Indhold
2. Nordfyns grejbank
Nordfyns grejbank indeholder et væld af forskelligt udstyr til spændende aktiviteter og oplevelser udenfor. Kassen indeholder alt lige fra naturundersøgelsesgrej, såsom net, terrarier, vildtkameraer og kikkerter, til båludstyr, værktøj og telte til en hel klasse.
For at gøre grejbanken mobil, har vi købt en stor trailer til formålet. Det er både muligt at booke traileren, enkeltdele og separat udstyr.
Indhold
3. Lån en naturrygsæk
Rygsækken rummer udstyr til at give børn sjove og lærerige oplevelser i naturen. I rygsækken finder du blandt andet to børnebøger, en bog og et par foldere med hjælp til de voksne, og en del forskellige remedier, som kan hjælpe de små til at undersøge naturen. Der er for eksempel en insektopsamler, flere forstørrelsesglas og beholdere til både tørre og slimede smådyr!
Der er bøger om emnet i rygsækken, og flere forslag på bibliotekets hjemmeside til bøger I kan kigge i sammen før og efter udflugten.
Målgruppen er fortrinsvis børn i dagtilbud (dagplejere og pædagoger med grupper op til 6 børn) men rygsækken er også egnet til private i aldersgruppen (2-5 år).
Læs mere på bibliotekets hjemmeside: Lån en naturrygsæk
4. Naturkasse - Fjordens Dag
Ved Klintebjerg, Hasmark Strandoase og flere andre steder langs fjorden, er det muligt at booke og låne en naturkasse fuld af udstyr. Formålet er at gøre det lettere at tilbringe tid i naturen med meningsfulde aktiviteter året rundt. Naturkasserne lægger op til madlavning i det fri med naturens egne råvarer, og giver mulighed for at opholde sig udendørs og opleve dyre- og plantelivet rundt om fjorden på tæt hold.
Se indholdet og book en Naturkasse på www.Fjordensdag.dk/naturkasser/
OBS: Naturkasserne er ved at blive flyttet til nye lokaliteter, og kan derfor ikke bookes på nuværende tidspunkt.
Kontakt
Rådhuspladsen 2
5450 Otterup
Mandag | 09:00-15.00 |
Tirsdag | 09.00-15.00 |
Onsdag | 09.00-15.00 |
Torsdag | 09.00-17.00 |
Fredag | 09.00-13.00 |