Tag børnene med på et ægte juleeventyr
Med appen ’Natureventyr’ kan I forsvinde helt ind i eventyrets verden og udforske spændende eventyrfortællinger på børnevenlige gåruter på Nordfyn.
Oplev vores smukke natur, samtidig med at I bliver tryllebundet af de fantastiske eventyr. I tager et kapitel ad gangen, og undervejs på ruterne får børnene mulighed for at se, høre og røre ved de ting, der er på ruterne. Det giver masser af spænding, leg og udfordringer, som gør det til en fest at gå på opdagelse i naturen.
Ved Fuglsang Strand er I for eksempel med i historien om verdens mest mættende æbleskiver, på Flyvesandet skal I finde rensdyret ved verdens ende, i Otterup Byskov skal I hjælpe Ræv Ingolf med at redde julefesten, og Rævinde Ulla og Birk skal redde selveste julemanden ved Dallund-søen. I Bogense skal nissen Olaf til gengæld forsøge at løse selve julens hemmelighed.
Natureventyrene egner sig til børnefamilier med børn i alderen 3-8 år, og ruterne er mellem 1,1 og 2 km lange.
Oplev de spændende Natureventyr i juleudgaver
Sådan kommer du i gang
Hent appen 'Natureventyr' på din telefon. Her finder du info om, hvilken rute du skal følge på jeres eventyr gennem naturen.
Hent i App Store her: Natureventyr i App Store (apple.com)
Hent i Google Play her: Natureventyr – Apps i Google Play
Vær opmærksom på, at juleeventyrerne ikke findes i højtlæsningsudgave.
Eventyrerne er skabt i et samarbejde mellem Nordfyns Kommune, Visit Nordfyn, Kulturregion Fyn og Natureventyr.nu.
Rådhuspladsen 2
5450 Otterup
Mandag | 09:00-15.00 |
Tirsdag | 09.00-15.00 |
Onsdag | 09.00-15.00 |
Torsdag | 09.00-17.00 |
Fredag | 09.00-13.00 |