Nordfyns Kommune logo, til forsiden

Alkoholbevilling

Sådan ansøger du om alkoholbevilling

Ansøgning

Din ansøgning om alkoholbevilling starter ved Fyns Politi. På nedenstående link finder du de oplysninger, du skal bruge.

Ansøgningsskema og vejledning til skemaet fås hos Fyns Politi. 

Skemaet afleveres til Fyns Politi, som varetager den indledende del af sagsbehandlingen. Herefter sendes sagen til behandling ved Økonomiudvalget i Nordfyns Kommune, som træffer endelig afgørelse i sagen. Du modtager en afgørelse fra Nordfyns Kommune, efter Økonomiudvalgets behandling af din sag.

Økonomiudvalget i Nordfyns Kommune holder møder hver måned med undtagelse af juli måned. I tilfælde af, at der ikke er et tilstrækkeligt antal sager til behandling, kan et møde undtagelsesvis blive aflyst.

Du kan ikke klage over en afgørelse om alkoholbevilling. Har du spørgsmål til Kommunes behandling af din sag, kan du kontakte Jurist, Birgit Mia Larsson på telefon 21172327 eller via borger.dk/virk.dk.

Økonomiudvalget afgør sager om restaurationsvirksomhed i Nordfyns Kommune, herunder:

  • Alkoholbevillinger

  • Godkendelse af bestyrere

Desuden træffer Økonomiudvalget afgørelser om tilladelser til udvidet åbningstid med udtalelse fra Fyns Politi.

Midlertidige alkoholbevillinger og bevillinger til enkeltstående arrangementer varetages af Fyns Politi. 

 

Kommunalbestyrelsen besluttede den 28. september 2017, at overdrage Bevillingsnævnets kompetencer til Økonomiudvalget.