Anmeldelsen skal indeholde markkort med udspredningsarealer, deklaration for affaldsproduktet og underskrevet aftale mellem producent og modtager.
Det er leverandøren af slammet/bioasken mv. der har ansvaret for at lave anmeldelsen til kommunen, men dette skal afklares inden udspredningen eller leverancen, da du som modtager også har ansvar for, at udspredningen foregår lovligt.
Der er pligt til at nedbringe spildevandsslam og lignende inden 6 timer ved udbringning på sort jord eller græsmarker.
Opbevaring af spildevand, slam og bioaske
Opbevaring af bioaske til udspredning på landbrugsarealer skal opfylde samme krav som opbevaring af fast husdyrgødning.
Det kan du læse mere om i punktet om 'Husdyrgødning'.
Opbevaring af spildevandsslam på din ejendom, skal opfylde samme krav som opbevaring af flydende husdyrgødning. Dog kan organisk affald, der ikke afgiver saft opbevares i markstakke.
Hvor må der ikke spredes slam
Kommunalbestyrelsen i Nordfyns Kommune har vedtaget en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse.
Jf. indsatsplanens retningslinje nr. 6 må der indenfor 300 m fra vandværkers indvindingsboringer ikke ske ” udspredning af spildevandsslam i medfør af Miljøbeskyttelseslovens §24 og Slambekendtgørelsens §32, hvis det konkret vurderes, at der er en reel risiko for vandforsyningsboringerne. I vurderingen vil det f.eks. indgå om der dannes grundvand til indvinding indenfor 300 m zonen.”
Du kan se en oversigt over hvilke områder der er omfattet på kortet herunder.
Kort over vandværksboringer
Rådhuspladsen 2
5450 Otterup
Mandag | 09.00 - 15.00 |
Tirsdag | 09.00 - 15.00 |
Onsdag | 09.00 - 15.00 |
Torsdag | 09.00 - 17.00 |
Fredag | 09.00 - 13.00 |