Klager over landbrug

Fluegener vil generelt være sæsonprægede, med størst risiko om foråret og sommeren. Det kan som udgangspunkt ikke undgås at der vil være en vis mængde fluer i forbindelse med hold af dyr, men der kan under visse forhold, som f. eks. en varm sommer eller ved utilstrækkelig staldhygiejne, komme mange fluer.

Man skal være opmærksom på, at fluer kan stamme fra andre kilder end fra nærtliggende landbrug. Der kan være risiko for fluer hvis man har kompost i sin have, holder høns eller heste, har kaniner eller har mange hundeefterladenskaber i haven. Det er derfor en god ide lige at tjekke sin egen have inden man kontakter kommunen.

Der er mange forskellige slags fluer. Typen af fluen, kan hjælpe med at identificere hvor årsagen skal findes.

Forebyggelse af flueplage på et landbrug kan gøres med god gødningshåndtering og ved at holde en generel god staldhygiejne.

Derudover er der i dag mange forskellige måder at bekæmpe fluer på , både kemisk og biologisk, så der kan som regel gøres en del for at mindske generne.

Tag gerne en snak med landmanden inden du kontakter kommunen. Det kan være landmanden ikke er opmærksom på, at fluerne i stort tal udvandrer til naboerne.

Sådan gør du hvis du vil undgå fluer

Vidste du, at kun ca. 20% af fluerne er på vingerne. De sidste 80% er æg, larver og pupper, som ligger og venter på at blive voksne. Husk dette, når du bekæmper.

• Hold en god staldhygiejne

• Tøm så vidt muligt stalden for møg i sommerhalvåret, hvis dine dyr er ude. Fjern foderrester og gødning langs kanter og skillevægge. Især kalvebokse kan være gode ynglesteder.

• Tøm gyllekanaler så tit, at fluerne ikke kan nå at klække, da der ofte dannes flydelag her, som kan være yngleplads.

• Har du møg så mug ud tit, helst hver uge, så når fluerne ikke at klække.

• Få styr på din mødding.

• Det bedste middel er at overdække hele stakken med sort plastik eller presenning. Så bliver der så varmt i stakken, at fluerne dør.

• Har du kompoststak, så smid ikke madaffald i kompoststakken. Det tiltrækker spyfluer.

• Har du hund, så sørg for at fjerne dens efterladenskaber. Brug hundeposer og smid dem i skraldespanden.

Sådan bekæmper du hvis du alligevel har fluer

I stalden:

• Der kan benyttes fluefangere med lim og elektriske fluefangere.

• Man kan også benytte såkaldt biologisk bekæmpelse, f.eks. snyltehvepse. Det afhænger her af, hvilken type stald man har, om der kan opnås en god effekt med denne type bekæmpelse. Biologisk bekæmpelse har den fordel, at fluerne ikke udvikler resistens. Spørg hos et firma der forhandler dem, om det vil fungere i din stald.

• Endelig kan man benytte kemisk bekæmpelse. Man kan her sprøjte mod de voksne fluer, og samtidig sprøjte dybstrøelsesmåtten i stalden, med et middel, som forhindrer, at fluelarverne kan udvikle sig til voksne fluer.

• Der findes også såkaldte smøremidler, som man smører på de overflader, som fluerne gerne vil sidde på. Fluerne dør, når de spiser det. Der findes også midler til at drysse ud i dybstrøelsesmåtten.

På møddingen:

• Overdæk møddingen med presenning eller sort plastik. Sørg for at al møg er samlet sammen under presenningen.

For at minimere fluegener er det vigtigt at man starter tidligt på sæsonen, gerne i april måned, og fortsætter hele sommeren i en fast rutine.

Der kan ofte forekomme lugt fra drift af landbrug, fra selve dyreholdet eller husdyrgødningen.

Lugtpåvirkningen fra landbrug kan enten være sæsonprægede eller forekomme jævnt hen over året.

Det kan f.eks. ikke undgås, at det lugter når gyllen spredes på markerne og et stykke tid efter. Det opleves som regel mest i foråret og lige efter høst, når der bringes gylle eller anden husdyrgødning ud på markerne.

Husdyrgødningen skal bringes ud på markerne, og det er derfor nødvendigt, at accepterer en vis genegrad på visse tidspunkter af året.

Der er som udgangspunkt ingen tidsmæssig begrænsning på, hvornår på døgnet man må udbringe gylle. Det er dog ikke tilladt at udbringe gylle på lørdage, søndage eller helligdage på marker, der ligger tættere end 200 meter fra byzone, sommerhusområder m.v.

Lugtgener kan også komme fra andet end gylleudbringning. Eksempelvis omrøring af gylletank i forbindelse med flytning af gylle, tømning af gyllekanalerne eller udmugning i stalde og fra staldenes ventilation.

Oplever du lugten fra et landbrug som en væsentlig gene i din hverdag, så kan det være en god idé at føre en ”dagbog” over generne. Med en dagbog, der viser dato, tidspunkt, eventuelt bemærkninger om vind og vejr og genens styrke og art, kan det være nemmere at identificere årsagen til genen og måske afhjælpe den. Tag en snak med landmanden om generne. Løser det ikke problemet, kan du henvende dig til kommunen.

Eksempelvis kan ændringer i rutiner for udmugning eller rengøring af ventilationsanlæg nogen gange reducere eller fjerne lugtgenerne.

Prøv altid først at tage en snak med landmanden. Det kan være landmanden ikke er opmærksom på, at lugten kan virke generende eller være til væsentlig gene for andre.

Vis hensyn til naboerne

Som landmand kan det være en god idé at informere dine naboer inden du begynder med gylleudbringning. Så kan naboerne tage eventuelle forholdsregler og f.eks. lade være med at hænge vasketøjet ud lige den dag.

Det kan foregå med SMS- eller mail-lister, telefonopkald, opsætning af skilte eller med et brev.

Der kan forekomme støj fra drift af landbrug og / eller fra selve dyreholdet.

Støj kan være sæsonpræget, fx markarbejde om foråret, eller forekomme mere jævnt hen over året, fx støj fra et ventilations- eller malkeanlæg, eller fra et siloanlæg.

Oplever du støjen fra et landbrug som meget generende i din hverdag, så kan det være en god idé at føre en ”dagbog” over generne, inden der eventuelt rettes henvendelse til landmanden eller kommunen. Med en dagbog, der viser dato, tidspunkt, eventuelt med bemærkninger om vind og vejr, kan det være nemmere at identificere årsagen til genen.

Kommunen laver så en vurdering af om støjen er så generende at den skal mindskes.

Eksempelvis kan en ændring i en staldrutine måske afhjælpe nogle problemer. Hvis rutinen hidtil er blevet udført på et tidspunkt på dagen der resulterer i, at du som nabo oplever gener, så kunne det måske være muligt at udføre rutinen på et andet tidspunkt. Eller måske kan blæseren til korntørringsanlægget støjdæmpes eller vendes i en anden retning.

Landbrug er som alle andre virksomheder underlagt Miljøstyrelsens vejledende retningslinjer for støj.
Dog kan støj fra f.eks. brølende køer ikke reguleres.

Prøv altid først at tage en snak med landmanden. Det kan være landmanden ikke er opmærksom på, at støjen kan virke generende eller være til væsentlig gene for andre.