Nordfyns Kommune logo, til forsiden

Erhverv i gamle landbrugsbygninger

Ændret anvendelse af overflødiggjorte landbrugsbygninger uden landzonetilladelse.

Hvis du overvejer at starte en mindre virksomhed i landzone, har du måske mulighed for at gøre det uden en landzonetilladelse i en overflødiggjort landbrugsbygning, hvis forholdene lever op til Planlovens bestemmelser. 

Du kan læse nærmere om betingelserne i Planloven §§37-38 eventuelt via følgende link: Link til planloven.

Inden du går i gang med at etablere virksomheden, skal du anmelde det til kommunen, så vi kan påse, om betingelserne efter §37 er opfyldt. 

For at anmeldelsen er fyldestgørende, skal følgende oplyses:

  • Ejendommens adresse

  • Hvilken bygning, der ønskes anvendt til den nye virksomhed (dette markeres på en situationsplan over ejendommens bygninger og bygningsnummeret fra dine BBR-ejeroplysninger) samt størrelsen på virksomheden i m2 (udvendige mål).

  • Hvilken type virksomhed, der er tale om.

  • Der må ikke være nogen form for udendørs oplag - udendørs oplag vil kræve ansøgning om landzonetilladelse.
  • Hvor megen trafik, der vil være til og fra ejendommen i forbindelse med virksomheden og hvilke type køretøjer (lastbiler, mindre varebiler eller andet).

En ændret anvendelse vil dog kræve byggetilladelse, som skal søges via bygogmiljoe.dk og måske en miljøtilladelse afhængigt af, hvilken type virksomhed, der er tale om. 

Plan & Kultur - Byggesag
Rådhuspladsen 2
5450 Otterup
Åbningstider

Mandag

09.00-15.00

Tirsdag

09.00-15.00

Onsdag

09.00-15.00

Torsdag

09.00-17.00

Fredag

09.00-13.00