Som grundejer er du forpligtet til at renholde fortove og stier ud for din ejendom. Med fortov og sti sidestilles færdselsarealer, der overvejende er bestemt for gående og cyklende færdsel.
Det betyder, at du skal:
- feje og fjerne ukrudt fra fortov og stier (alle asfalterede, brolagte, flisebelagte eller andre befæstede arealer)
- snerydde efter snefald
- foranstalte glatførebekæmpelse
- sørge for, at regnvand kan løbe frit i rendestene og ned i ristene på fortove og stier (det gælder også grøfter, rørgennemløb og udløbsrender)
- fjerne affald og andet, der forurener eller er til ulempe for færdslen
- fjerne affald fra lyskasser i vejarealet
På private fællesvej skal grundejerne renholde både kørebane, fortov og stier ud for ejendommen.
På kommunale veje gælder forpligtelsen for fortov og stier.
Vej & Park - Materialegården