Klageblanket - Parkeringsafgift
Gå til selvbetjeningDen praktiske opgave med kontrol af, om kørertøjer holder lovligt, udføres af kommunens parkeringsvagter.
Parkeringskontrollen udføres i henhold til færdselsloven samt den kommunale bekendtgørelse om standsning og parkering i Nordfyns Kommune.
Politiet kan dog stadig uddele parkeringsafgifter, hvis en parkering er til fare for andre eller forhindrer andre trafikanters færdsel.
Evt. klager over pålagte parkeringsafgifter kan indsendes via den grønne elektroniske klageblanket.
Vil du undgå en parkeringsafgift, så skal du bl.a. huske disse bestemmelser
- P-skive skal benyttes, hvor der er skiltet med tidsbegrænset parkering
- Der må kun være én p-skive i bilen
- P-skiven skal være placeret synligt i højre side af frontruden
- P-skiven indstilles for tidspunktet for parkeringens begyndelse
- Standsning og parkering på cykelsti eller cykelbaner er ikke tilladt
- Standsning og parkering ud for en cykelstiudkørsel eller mindre end 5 meter foran udkørslen er ikke tilladt
- Parkering er forbudt ud for ind- og udkørsel fra ejendomme
- Standsning og parkering i vejkryds og T-kryds er ikke tilladt tættere på krydset end 10 meter
- Standsning eller parkering er ikke tilladt på fodgængerfelt eller indenfor 5 meter før
- Standsning eller parkering er ikke tilladt ved siden af spærrelinje, hvis afstanden mellem køretøjet og linjen er mindre end 3 meter.
- Standsning og parkering er ikke tilladt på reserverede p-pladser (herunder handicappladser og hyrevognspladser)
- Standsning eller parkering er ikke tilladt på fortove
- Respekter skiltning eller opstribning om standsnings- og parkeringsforbud
Betaling af parkeringsafgiften
Opkrævningen af parkeringsafgiften bliver sendt til den, der er registreret som ejer af bilen.
Parkeringsafgiften skal betales senest ti dage efter, at du har modtaget den.
Betales den ikke til tiden, bliver der igangsat rykkerprocedure med tillæg af rykkergebyr, hvorefter kravet oversendes til SKAT til inddrivelse. Rykkerprocedure og inddrivelse vil medføre merudgifter.
Ønsker du at få udsat betalingen af parkeringsafgift udstedt af Nordfyns Kommune, skal du sende din anmodning til Nordfyns Kommune.
Klage over parkeringsafgift
Hvis du vil klage over en parkeringsafgift, skal den sendes til den myndighed, som har udstedt afgiften. Det kan være politiet, kommunen eller det private firma, der udsteder parkeringsafgifter på en privat parkeringsplads.
Nordfyns Kommune behandler kun klager over parkeringsafgifter udstedt af kommunens p-vagter.
Hvis du ønsker at klage over en parkeringsafgift, skal dette ske skriftligt. Inden du klager over en parkeringsafgift, er det vigtigt, at du kontrollerer den omhyggeligt. Mener du fortsat, at parkeringsafgiften er givet uberettiget, kan du sende en skriftlig klage via kommunens hjemmeside. Det skal fremgå tydeligt af din klage, hvorfor du klager over din afgift.
Nordfyns Kommune afgør klager over parkeringsafgifter ud fra om Færdselsloven eller den kommunale bekendtgørelse om standsning og parkering i Nordfyns Kommune er overtrådt.
At parkering har fundet sted i god tro, medfører ikke i sig selv frafald af afgiften.
Bemærk at pålagte parkeringsafgifter kun kan ændres, hvis der er hjemmel for det i Færdselsloven.
Hvis vi modtager en klage over afgiften inden udløb af betalingsfristen på 10 dage, sætter vi opkrævningen i bero, indtil klagen er afgjort. Nordfyns kommunes afgørelse efter Færdselslovens § 121, stk. 2, kan ikke indbringes for en højere administrativ myndighed. Får du ikke medhold i din klage og undlader du alligevel at betale parkeringsafgiften, så vil sagen automatisk overgå til SKAT.
For at kunne behandle din klage skal den som minimum indeholde følgende:
- P-afgiftsnummer
- Bilens registreringsnummer
- Dit navn, adresse, postnr. og by
- Årsagen til, at du synes at afgiften bør bortfalde.
Læs mere
- Færdselsloven Eksternt link
- Bekendtgørelse om vejafmærkning Eksternt link
- Bekendtgørelse om vejmyndighedernes parkeringskontrol Eksternt link
- Bekendtgørelse om parkeringskort for personer med handicap og institutionskort Eksternt link
- Bekendtgørelse om parkeringsskiver Eksternt link
- Bekendtgørelse om regulering af betalingsbeløb i henhold til færdselsloven Eksternt link