Hvordan skal jeg søge om tilladelse til adgang/overkørsel?
Når du udfylder ansøgningsformularen skal du vedlægge en tegning, med mål som viser den ønskede overkørsel. Det er vigtigt, at placeringen og bredden af adgangen beskrives grundigt. Du må gerne notere om der er behov for en asfaltrampe (mellem asfalt og evt. kantsten).
Det er vigtigt, at du oplyser evt. forhindringer på arealet ud for den ønskede adgang/overkørsel – eks. chikane, vejrist, gadetræ, lysmast eller lign. fast genstand.
Som udgangspunkt tillader Nordfyns Kommune én overkørsel på max 5 m. bredde til parcelhusgrunde, mens overkørsler til erhvervsgrunde kan etableres i en bredde på max 7 m. Det vil dog altid være en konkret vurdering.
Når vi behandler din ansøgning, undersøger vi, om dit ønske er i overensstemmelse med eventuel lokalplan eller kommuneplan. Hvis ikke, kræver en evt. tilladelse dispensation.
Krav til overkørslen
Overkørsel til parcelhusgrunde udføres i fast belægning med kørefliser, sf-sten eller lign. afhængig af fortovets belægning. Ved kaststen skal der etableres en asfaltrampe.
Overkørsel til erhvervsgrunde udføres i brosten.
Ved grøfter skal der etableres rørunderføring.
Betaling
Det er gratis at ansøge om etablering af overkørsel, men du skal selv betale for ombygning af fortovet, fjernelse af evt. forhindringer, etablering/nedlæggelse af adgangen, ændringer i vejarealet m.v.
På kommuneveje og private fællesvej i byen etablerer Vej og Park overkørslen på ansøgerens regning. Efter aftale kan der benyttes en brolæggermester/entreprenør, som er godkendt af Vejmyndigheden i Nordfyns Kommune.
På private fællesvej på landet stilles der ikke krav om, hvem der anlægger overkørslerne.