Nordfyns Kommune logo, til forsiden

Sundhedsklinikker

Har du behov for sundhedslovsydelser efter Sundhedslovens § 138 (sygepleje), vil du som udgangspunkt modtage behandling i en af kommunens sundhedsklinikker.

Nordfyns Kommunes sundhedsklinikker

I Nordfyns kommune er der i hver hovedby oprettet sundhedsklinikker, der alle varetager de forskellige sygeplejebehandlinger. 

Du kan som borger blive bedt om at køre til en klinik i en anden by, fordi vi har bedre muligheder for at imødekomme dit behandlingsbehov der. 

Formål med at komme i en sundhedsklinik?

I sundhedsklinikkerne arbejdes der med sundhedsfremme, forebyggelse, rehabilitering og behandling af sygdom.
Det betyder, at vi i samarbejde med dig og ud fra dine behov og ressourcer sørger at involvere dig mest muligt i dit forløb og gør dig til en aktiv deltager. Det betyder f.eks. at du bliver bedt om at cykle på motionscykel før eller efter dit besøg eller selv varetage dele af dit behandlingsforløb. 

Sygeplejerskerne varetager diverse opgaver, som f.eks. sårbehandling, medicin og kompressionsbehandling. Typisk vil du opleve at det er den samme sundheds-medarbejder du møder gennem forløbet.
I klinikken er der tidsbestilling, hvilket betyder, at du får en fast tid, således du kan planlægge din dag. Modtager du sygepleje i eget hjem forventes det, at du står til rådighed i et tidsrum f.eks. kl. 8-15 eller 15-23.

Du er selv ansvarlig for:

  • Aktiv deltagelse i dit forløb

  • Transport til og fra Sundhedsklinikken

  • At indkøbe og medbringe skiftekasse, medicin, medicinliste og medicindoseringsæsker (med mindre andet er aftalt)

  • At kontakte sundhedsklinikken, hvis du er forhindret i at møde i klinikken som aftalt.

Personale:

Sundhedsklinikkerne er bemandet af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, som har et tæt samarbejde med kompetencepersoner inden for de forskellige sygeplejefaglige områder, eksempelvis sårbehandling, diabetes, KOL og inkontinens. Derfor vil der altid være mulighed for at blive henvist videre til anden relevant sundhedsmedarbejder i Nordfyns kommune.

Sundhedsklinikkerne

Sundhedsklinik Søndersø
Vesterbo Plejecenter , Vestervænget 21 Søndersø

Alle hverdage

8:00-14:00

Sundhedsklinik Bogense
Sundhedshuset , Skovvej 1 indgang C Bogense

Alle hverdage

8:00-14:00

Sundhedsklinik Otterup
Plejecenter Bryggergården , Bryggerivej 20 Otterup

Alle hverdage

8:00-14:00