Vil du have inspiration og støtte til en sundere hverdag?
Mit liv- Min sundhed er et digitalt forløb til dig, som gerne vil have inspiration og støtte til en sundere hverdag.
Forløbet indeholder videoer, podcasts og øvelser med inspiration og vejledning til:
• At leve livet med diabetes/hjertesygdom/smerte eller KOL
• Rygestop
• Vaneændring
Alle forløb er gratis. De er udviklet af sundhedsfaglige og eksperter i Det Digitale Sundhedscenter.
Du kan tilgå forløbet, når det passer bedst ind i din hverdag – og det kan tages i det tempo, du ønsker.
Forløbene findes i appen Mit liv – min sundhed, som kan hentes i App Store eller Google Play
En sund hverdag er mere end regelmæssig motion og sund kost.
Det handler også om en hverdag, hvor der er plads til gode meningsfulde oplevelser sammen med andre. Disse oplevelser giver overskud og glæde i livet.
På boblberg.dk kan du finde sammen med andre med samme interesser som dig. Boblberg.dk er en borger-til-borger portal, hvor du let og hurtigt kan komme i kontakt med andre på Nordfyn, som deler de samme interesser som dig. Du kan også finde foreninger i nærheden af dig - der matcher dine interesser.
Det eneste du skal gøre for at komme i gang, er at oprette din bobl.
Gå ind boblberg.dk nedenfor
Opret dig som bruger – og kom i gang med at boble
Her kan du både se hvad andre har lagt op af bobler og du kan selv oprette din boble.
Hvis du har brug for hjælp til at komme i gang, så skriv til support@boblberg.dk, så hjælper de dig videre.
Lær at tackle holdene.
Ved tilmeldelse vil du blive tilbudt en afklarende sundhedssamtale hvor det også kan afklares om et lær at tackle kursus er det rette tilbud.
Du kan tilmelde dig til holdene eller kontakte for flere informationer på tlf: 4020 8256.
Alle hold er 1 gang om ugen. Se mere om holdene på www.lærattackle.dk
Lær at tackle angst og depression - Voksen
Inspiration til, hvordan du kan leve et godt liv, selvom du har symptomer på eller en diagnose angst og/eller depression.
Fokus på at tackle de problemer og udfordringer, der følger af symptomerne, så det er dig – og ikke dem – der styrer dit liv.
Lær at tackle angst og depression – unge hold.
(15-25 år)
Inspiration til, hvordan du kan leve et godt liv, selvom du har symptomer på eller en diagnose angst og/eller depression.
Fokus på at tackle de problemer og udfordringer, der følger af symptomerne, så det er dig – og ikke dem – der styrer dit liv
Til dig der overvejer at stoppe eller ønsker at høre mere om nikotinstop
I Nordfyns Kommune har vi forskellige tilbud til dig der har et ønske om at stoppe med dine nikotinvaner eller søger viden og sparring omkring nikotin.
Nikotinstopmøder:
Nordfyns Kommune udbyder løbende Nikotinstopmøder, hvor alle borgere og ansatte i Nordfyns Kommune, er velkomne til at deltage.
Til møderne sætter vi fokus på nikotinens påvirkning på vores krop, hvorfor det er så svært at stoppe og ikke mindst, formidler vi konkrete råd og vejledning til dig der har et ønske om at stoppe.
Til møderne kommer vi ind på følgende emner:
- Hvad sker der i vores krop når vi indtager nikotin?
- Hvorfor bliver vi afhængige?
- Hvordan påvirkes vi af vores afhængighed?
- Hvorfor er det så svært at stoppe?
- Hvordan kan jeg planlægge nikotinstop?
- Hvem og hvad kan hjælpe mig hvis jeg vil stoppe?
Nikotinstopmøderne afholdes en gang om måneden. Det er ikke et krav at du har planlagt at stoppe med dine nikotinvaner for at deltage til mødet, du er også velkommen hvis du søger viden og sparring omkring nikotin og nikotinstop eller hvis du er pårørende til en der ryger, bruger snus eller e-cigaretter.
Datoer for nikotinstopmøder i 2025:
- januar, 18. februar, 11. marts, 8. april, 13. maj, 10. juni, 1. juli, 12. august, 9. september, 7. oktober, 11. november, 9. december
Alle møder afholdes fra kl. 16:15 – 18:00 i Caféen på Vestervænget 21, 5471 Søndersø.
Nikotinstopmøderne kræver ikke tilmelding, du kan blot møde op. Hvis du vil høre mere om møderne eller nikotinstop generelt, er du velkommen til at kontakte Nordfyns Kommunes nikotinstoprådgiver, Terese Horpestad på tlf. 23994547.
Øvrige tilbud:
App’en ”Kvit” hjælper dig i dit ryge- eller nikotinstop med et skræddersyet forløb, der passer til netop dig, uanset om du ryger, bruger snus eller noget helt tredje.
App’en er fyldt med artikler, film, øvelser og gode råd fra eksperter, som hjælper dig dag for dag, indtil du er fri af røg og nikotin. ”Kvit” er udviklet af Kræftens Bekæmpelse.
Du får bl.a.:
- Daglige beskeder med støtte og motivation i den første tid
- Milepæle, der markerer dine fremskridt og holder dig i gang
- Viden om kroppens og sindets reaktioner, så du forstår, hvad der sker
- Råd og hjælp, når du møder modstand eller har en svær dag
- Overblik over dine besparelser, så du kan se, hvor meget du har vundet, både økonomisk og helbredsmæssigt
App’en ”Mit liv – min sundhed” hjælper dig med at bliver røgfri.
Du får bl.a. viden om, hvad der motiverer dig til at stoppe med at ryge og hvilke processer du gennemgår under et rygestop.
Du bliver klogere på, hvordan din krop og miljøet påvirkes af rygning. Du får information om, hvordan du kan få hjælp til din rygetrang ved at anvende håndkøbs- eller receptpligtige medicinske hjælpemidler.
Desuden får du vejledning til, hvordan du forbliver røgfri, bevarer motivationen og forebygger tilbagefald.
”Mit liv – min sundhed” er udviklet i et samarbejde mellem Region Syddanmark, kommunerne og patientforeningerne.
Stoplinjen – telefonrådgivning
I samarbejde med Nordfyns Kommune tilbyder STOPLINIEN et forløb af op til 8 telefoniske samtaler med en rygestoprådgiver. Tilbuddet er meget fleksibelt hvad angår tidspunkt, og der tages højde for dine individuelle behov og ønsker.
Stoplinien.dk er udviklet i samarbejde med Sundhedsstyrelsen for at informere borgere om rygning og rygestop – samt for at motivere og hjælpe rygere til at holde op med at ryge.
Stoplinjen tlf.: 80 31 31 31