Nordfyns Kommune logo, til forsiden

Flere bevæger sig mere

Et nyt partnerskab for private aktører/virksomheder på Nordfyn har etableret sig om et samlet formål, nemlig at understøtte det lokale engagement og derigennem at få nordfynboerne til at bevæge sig mere.

Partnerskabet ’Flere bevæger sig mere’ understøttes af Nordfyns kommune, som indkalder til to årlige møder. Initiativet kommer fra de private, som har efterspurgt et tværfaglige samarbejde, der kan gøre en forskel for os alle.

- Partnerskabet skal være med til at understøtte et samarbejde mellem kommunen og en række private aktører, som udbyder forskellige former for motion, så vi i fællesskab kan hjælpe og motivere dem, der er interesseret og kunne have gavn af at bevæge sig mere – hvilket jo i bund og grund gælder de fleste af os, siger Direktør for Social og Arbejdsmarked, Mogens Bak Hansen.

Far og datter finder styrken sammen til træning

Bogense Motion, et lokalt træningscenter, har forvandlet livet for en far-datter-duo, Erhard og Eva, der har trænet sammen i årevis. Deres rejse begyndte med forskellige mål, men deres fælles engagement i at forblive aktive har ikke kun forbedret deres fysiske helbred, men også styrket deres bånd som familie.

Erhard, der for 13 år siden gik på efterløn, startede sin træningsrejse som et forsøg på at undgå inaktivitet. "Jeg ville ikke falde hen," siger Erhard, og det blev startskuddet til en forvandling. Han minder om, at han vejede sig på den dag, han gik på efterløn og besluttede, at han ikke ville veje et gram mere. I dag, 24 kilo lettere, føler Erhard sig ikke som en mand der er blevet 13 år ældre, men mere som en 18-årig, der springer ud af sengen hver morgen, så hans familie en gang imellem må minde ham om hans egentlige alder.

 

"Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan min fysiske tilstand ville være, hvis jeg ikke holdt mig i gang."

Eva, datteren, havde en anden start. Hun begyndte at træne som en del af sin genoptræning efter en ryg- og knæoperation. For hende var træning afgørende for at bevare sin fysiske sundhed. Selvom hun ikke er tilbage, hvor hun var før operationen, siger Eva, "Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan min fysiske tilstand ville være, hvis jeg ikke holdt mig i gang." Træningen hjalp hende med at reducere sin medicinering og øgede hendes udholdenhed på træningsmaskinerne. Hun finder motivationen i at se, hvor langt hun er kommet på hendes rejse mod bedre helbred.

Men det er ikke kun de fysiske fordele, der holder Erhard og Eva til ilden og gør at de kommer tilbage til Bogense Motion. De nyder det sociale samvær og fællesskabet. Erhard bemærker: "Efterhånden er man begyndt at kende mange af de andre. Vi er nogle stykker, der godt kan drille hinanden og lave lidt fis. Hvis vi melder afbud, er de andre efter os." For dem er det sociale aspekt lige så vigtigt som træningen selv.

"Det gør, at hun er nødt til at spænde røvballerne for at følge med mig."

At træne sammen som far og datter har også bragt en sund konkurrence ind i deres forhold. Erhard smiler og siger, "Det gør, at hun er nødt til at spænde røvballerne for at følge med mig.". Selvom Eva muligvis ikke kan konkurrere med hendes fars erfaring, er den sunde rivalisering en drivkraft for dem begge. De hjælper hinanden med at holde fast i træningen, selv på de dage, hvor det er lidt hårdt.

For Erhard og Eva handler træning ikke kun om at holde sig i form; det handler også om at holde liv i deres stærke bånd som far og datter. De viser, at uanset alder eller baggrund kan træning være en positiv kraft i alles liv, og når man gør det sammen, kan det skabe endnu større resultater.

Første event er lige om hjørnet

Aktiviteter og events, der skal få flere til at bevæge sig mere, arrangeres af partnerskabets private aktører.

Lørdag d. 21. maj afholder aktørerne i Søndersø partnerskabets første event.

Gennem bevægelse har du chancen for at være med i indsamlingen til Dansk Flygtningehjælp.

Vil du være med til at få flere nordfynboere i bevægelse?

Alle aktører/virksomheder på Nordfyn, der arbejder med bevægelse og motion i en eller anden form, er velkomne i partnerskabet, og det er ganske gratis at være med.

Partnerskabets medlemmer er:

  • Søndersø: Loop, Benefit og Blue Fitness
  • Otterup: Otterup Fysioterapi - Aqua & Fitness
  • Bogense: Bogense Fysioterapi, Bogense Motion, Fit med Allan


Hvis du vil høre mere om partnerskabet ’Flere bevæger sig mere’, så kontakt Dorthe Hoeg fra Sundhed og Rehabilitering i Nordfyns Kommune på mail: dbh@nordfynskommune.dk eller telefon: 2347 3792.

Se videoen og blive klogere på partnerskabet