Muligheder for skolekørsel
Dit barn kan få skolekørsel mellem hjem og skole i eget skoledistrikt, når et eller begge kriterier er opfyldt:
Skolevejen er den nærmeste vej eller sti fra hjemmet til skolen, som eleverne kan færdes på.
For at få skolekørsel på baggrund af at skolevejen er for lang, skal dit barn bo og gå i skole i kommunen og bo i skolens distrikt, og den korteste skolevej skal være for lang.
Skolevejen er for lang, når afstanden er:
- over 2,5 km for elever i børnehaveklassen og 1.-3. klasse
- over 6 km for elever i 4.-6. klasse
- over 7 km for elever i 7.-9. klasse
- over 9 km for elever i 10. klasse.
Dit barn vil primært tilbydes kørsel med offentlige busruter.
Går et barn på en skole uden for skoledistriktet, skal forældrene selv sørge for og betale transporten.
Hvis forældrene er skilt men har fælles forældremyndighed og barnet har periodevis ophold hos begge forældre er det folkeregisteradressen der gælder. Forældre med fælles forældremyndighed og hver sin bopæl kan i de tilfælde, hvor et barn opholder sig lige meget hos begge forældre, og begge forældre bor i skoledistriktet, vælge, til hvilket af de to hjem befordringen skal ske.
Du kan ikke søge om transport mellem hjem og pasningsordning som for eksempel SFO eller klub, samt til og fra konfirmationsforberedelse.
Du kan ikke klage til nogen instans over kommunens afgørelse vedr. befordring, men du har mulighed for at klage skriftligt til Skole og Dagtilbudschefen i Nordfyns Kommune over administrationens afgørelse via Sikker Post på Borger.dk. Se hvordan her.
Dit barn kan få bevilget skolekørsel, når barnet bor i skolens distrikt, og hvis en del af skolevejen til distriktsskolen er vurderet som trafikfarlig, som minimum på den del af skolevejen som vurderes farlig.
Kommunens vejmyndighed og politiet foretager en individuel vurdering af den pågældende strækning.
Du skal skriftligt ansøge kommunens Skole og Dagtilbudsafdeling for at få vurderet den pågældende strækning. Se hvordan her.
Kommunale serviceniveau
Kommunalbestyrelsen i Nordfyns Kommune har fast et kommunalt serviceniveau for den kommunale skolebuskørsel der lever op til Folkeskoleloven og bekendtgørelsen om befordring af elever i folkeskolen.
Serviceniveauet fastlægger bl.a.:
- At elever fra 0. – 6. kl. maksimalt må have 1000 m. til nærmeste opsamlingssted. Elever fra 7. – 10. kl. må maksimalt have 2000 m.
- Den maksimale køretid er 75 minutter hver vej.
- Den maksimale ventetid på skolen før bussen kører må være 60 minutter før og 60 minutter efter skoletid.
Love og bekendtgørelsen
Hjemmesiden Borger.dk giver mange svar og linker til Folkeskoleloven og Bekendtgørelsen om befordring af elever i folkeskolen
Folkeskoleloven - skolekørsel
Bekendtgørelsen om befordring af elever i folkeskolen
Lokalbusser
Lokalbusserne i Nordfyns Kommunes er tilpasset til at betjene de elever i skoledistriktet, der er kørselsberettiget i forhold til deres distriktsskole.
Lokalbus-ruterne tilrettelægges hvert år til skolestart for elever i skoledistriktet, der er kørselsberettigede, således at de passer med distriktsskolens ringetider før og efterskoletid.
Det kan betyde, at lokalbussens rute ændrer sig fra skoleår til skoleår i forhold til de kørselsberettigede elever.
Lokalbus betjeningen kan også være brug af regionalbusser, uddannelsesbusruterne eller fælleskommunalbusruter.
Lokalbusserne er åbne ruter og kan benyttes af alle.
Gratis buskørsel for børn og unge under 16 år:
Pr. 1. april 2024 er det gratis for børn og unge op til 16 år, at benytte lokalruter i Nordfyns Kommune og der er derfor ikke brug for et skolekort for de der benytter nedenstående ruter:
Rute Destination
- 270 Bogense - Skovby - Guldbjerg
- 271 Vester Egense - Nørre Esterbølle - Bogense
- 272 Grindløse - Uggerslev - Krogsbølle
- 273 Ore - Mejlskov - Skåstrup - Bogense
- 274 Nørreby - Krogsbølle - Otterup
- 551-552 Otterup - Hasmark - Krogsbølle
- 553 Otterup - Gerskov - Otterup - (Søndersø)
- 554 Vellinge - Agernæs - Tørresø - Krogsbølle - (Søndersø)
- 555 Krogsbølle - Kappendrup - Otterup - Uggerslev - (Søndersø)
- 556 Bladstrup - Lunde - Østrup - Otterup
- 557 Søndersø - Krogsbølle - Otterup
- 558 Søndersø - Lunde - Otterup
- 560 Ørritslev - Serup - Vedby - Søndersø
- 561 Rostrup - Skamby - Stensby- Ullerup - Søndersø
- 562 Tågerod - Vigerslev - Tværskov - Bredbjerg - Morud
- 563 Farstrup - Veflinge - Morud
- 564 Hårslev - Veflinge - Morud
- 565 Hårslev - Skovsgårde - Hindevad - Gamby - Særslev
- 566 Moderup - Kosterslev - Melby - Jullerup - Særslev
- 567 Moderup - Melby - Ejlby - Særslev - Søndersø
Ansøgning om skolebuskort
Da lokalruterne er gratis for unge op til 16 år, er det kun nødvendigt at ansøge om skolebuskort i de tilfælde hvor eleven er fyldt 16 år eller ønsker at benytte U-ruter, fælleskommunale eller regionale ruter til og fra skole.
Alle skolesøgende elever med folkeregisteradresse i Nordfyns Kommune kan få et skolebuskort gældende til 2 zoner, eller til deres distriktsskole, hvis der kræves flere zoner. Hvis eleven går på en nordfynsk folkeskole som ikke er egen distriktsskole, kan der tilbydes 2 zoner. Yderligere zoner kan tilkøbes hos distriktsskolens kontor.
Der ansøges om skolebuskortet på distriktsskolens kontor.
Er der brug for yderligere info om pendlerkort, skal I rette henvendelse direkte til FynBus på tlf. 6311 2200 (tast 2)
Frit skolevalg
Hvis forældrene benytter sig af det frie skolevalg, har kommunen ingen befordringsforpligtigelser, hvorfor eventuelle befordringsudgifter er kommunen uvedkommende.
For elever der er syge eller invaliderede således, at de ikke kan være selvtransporterende, og som benytter det frie skolevalg, skal kommunen afholde udgifter til befordring svarende til udgiften til den befordring, som kommunen ville være forpligtet til at afholde, hvis eleven gik på sin distriktsskole, eller hvis eleven benyttede det tilbud, som eleven er visiteret til.
Du kan kontakte kommunens kørselsafdeling og høre nærmere på telefonnummer 6482 8134.
Kommunen vil bede om lægelig dokumentation for behovet.
Bevilget kørsel
Sygekørsel
Kommunen skal tilbyde skolekørsel af syge og invaliderede elever, hvis de ikke kan være selvtransporterende.
Du skal kontakte skolens kontor for at ansøge om sygekørsel.
Der gælder ikke et afstandskrav mellem skole og hjem ved kørsel af syge og invaliderede elever.
Forpligtelsen gælder også selv om børnene går på en anden skole end distriktsskolen, som for eksempel ved frit skolevalg eller en ungdomsuddannelse.
For syge og invaliderede, som benytter det frie skolevalg, skal kommunen afholde udgifter svarende til udgifterne til den befordring som kommunen ville have, hvis eleven gik på sin distriktsskole, eller hvis eleven benyttede det tilbud, som eleven er visiteret til.
Kommunen vil bede om lægelig dokumentation for behovet.
Ungdomsuddannelser
Kommunen har ingen befordringsforpligtelser i forhold til skolegang på en ungdomsuddannelse, som for eksempel gymnasier og erhvervsskoler.
Eleven kan købe et ungdomskort via. Fynbus.dk.
Har du behov for sygekørsel på en ungdomsuddannelse, gælder der de samme regler som i folkeskolen. I så fald skal du kontakte kommunens kørselsafdeling og høre nærmere på telefonnummer 6482 8134.
Fynbus.dk
På Fynbus´s hjemmeside kan du finde flere oplysninger om alle ruter, tider, samt bestille og købe buskort.
FAQ / Spørgsmål og svar
Hvornår er jeg berettiget til befordring mellem hjem til skole?
Dit barn kan få skolekørsel til distriktsskolen, når et eller begge kriterier er opfyldt:
- Skolevejen er for lang.
- Skolevejen er trafikfarlig.
Læs nærmere under afsnittet ”muligheder for skolekørsel”
"Jeg synes min vej er trafikfarlig, hvad gør jeg?"
Du skal skriftligt ansøge kommunens Skole- og Dagtilbudsafdeling om at få vurderet den pågældende strækning. Se hvordan her.
Kommunens vejmyndighed og politiet foretager en individuel vurdering af den pågældende strækning.
"Må jeg tage en kammerat med i bussen?"
Ja, alle elever med et gyldigt skolebuskort må medtage én elev / barn i bussen.
"Kan jeg klage over en afgørelse om befordring, som jeg er uenig i?"
Du kan ikke klage til nogen instans over kommunens afgørelse, men du har mulighed for at klage skriftligt til Skole og Dagtilbudschefen i Nordfyns Kommune over administrationens afgørelse. Se hvordan her.
"Hvad er en vinkezone?"
I byerne standser busserne kun ved de faste stoppesteder, som er anført i køreplanerne.
Hvis de trafikale forhold uden for byerne tillader det, kan man på de fleste busruter stige af og på bussen, selv om der ikke er et stoppested. En sådan strækning er en vinkezone.
Når du ønsker at komme med bussen i en vinkezone, skal der gøres tydeligt tegn i god tid. Når det er mørkt, kan der bruges lommelygte eller refleks for at fange chaufførens opmærksomhed.
Når du ønsker at stige af bussen på en vinkestrækning, skal du i god tid bede chaufføren om at stoppe. Der stoppes kun på steder, hvor det er lovligt at standse ifølge færdselsloven. Det er chaufføren, der afgør, om det er lovligt og forsvarligt at standse bussen.
Skal kommunen sørge for befordring til og fra skolefritidsordning?
Nej, men som oftest er det muligt at benytte sig af en lokalbus til og fra skolen.
Har eleverne krav på befordring til og fra konfirmationsforberedelse?
Nej. Befordringsforpligtelsen gælder kun mellem skolen og bopælsadressen.