Selvbetjening
Ansøgning kontaktpersoner for døvblinde
Som døvblind kan du få tildelt en kontaktperson. Det er kommunen som ansætter kontaktpersonen, men du vil være med til at finde og godkende kontaktpersonen.
Gå til selvbetjeningAnsøgning ledsagerordning
Ledsageordning er et servicetilbud til voksne personer (18-67 år), som ikke kan færdes almindeligt uden for hjemmet på grund af betydelig og varig nedsat funktionsevne.
Gå til selvbetjeningLæs mere om
ABC- gruppeforløb
Et 20-ugers forløb med fokus på fællesskab og trivsel.
ABC-gruppeforløbet er for dig, over 18 år, som kan føle dig sårbar og ønsker hjælp til en forandring i dit liv.
Som en del af forløbet vil du få mulighed for:
- At få det bedre i hverdagen
- At møde andre der har det lige som dig
- At få et mere aktivt liv
- At blive en del af nye gode fællesskaber
Du vil møde andre, som står i en lignende situation i livet som dig. Sammen vil I deltage i forskellige aktiviteter og opleve nye fællesskaber i lokalområdet.
Forløbet vil vi sammensætte med dig og de andre deltagere ud fra det I brænder for.
Der er to faste medarbejdere tilknyttet forløbet. Én af de to vil blive din faste vejleder i forløbet.
Selve gruppeforløbet varer 20 uger og består af 22 gruppemøder og 5 individuelle samtaler.
Forløbet er et samarbejde med Socialstyrelsen. Som deltager er du med til at skabe ny viden om, hvordan vi styrker mental sundhed.
Yderligere information:
Gruppeforløbene foregår skiftevis i Bogense, Otterup og Søndersø.
Det er gratis af deltage og derudover tilbydes du via dette gruppeforløb et halvt års gratis deltagelse i en valgfri aktivitet.
Læs mere om ABC Mental sundhed nedenfor.
Kontakt os for at høre nærmere om forløbet:
Telefon: 2399 4547
Mail: abc@nordfynskommune.dk
Borgere med fysisk/ psykisk funktionsnedsættelse eller deres pårørende skal henvende sig til Én indgang - se link nedenfor, alternativt kan du rette henvendelse til Myndighed Handicap og Psykiatri - se kontakt oplysninger i kontaktboks.
Du kan som borger i Nordfyns kommune søge om bostøtte, jævnfør Lov om Social Service § 85.
Hvem er omfattet af tilbuddet:
Udgangspunktet for en bevilling af bostøtte er, at duer fyldt 18 år og er bosiddende Nordfyns kommune og har en betydelig nedsat psykisk og/eller fysisk funktionsevne, særlige sociale eller personlige udfordringer, som påvirker din hverdag og livskvalitet.
Sådan får du bostøtte:
Du henvender dig til myndighedsafdelingen i Nordfyns kommune og i samarbejde med en sagsbehandler, klarlægger I dine udfordringer. Forudsat du opfylder kriterierne, udarbejder I de indsatsmål, som du gerne vil og kan arbejde med.
Hvad består bostøtte af:
I bostøtten er vi fagligt funderede i den rehabiliterende og recovery orienterede tilgang, hvor samarbejdet tager udgangspunkt i dine drømme, ønsker og mål for dit hverdagsliv.
I samarbejde med bostøtten udarbejdes delmål med henblik på at opnå de indsatsmål, som er fastlagt sammen med sagsbehandleren. Der kan bl.a. ydes støtte til at fastholde eller udvikle personlige færdigheder, støtte til at genetablere eller opretholde det sociale netværk, støtte til uddannelse, arbejde og øvrige aktiviteter udenfor hjemmet, samt støtte til at strukturere daglige gøremål.
I Social og - Arbejdsmarkedsafdelingen definerer vi vores kerneopgave således at:
Vi fremmer den enkeltes muligheder for at leve et selvstændigt liv.
Hvem er bostøtten:
Bostøtten består af et team, beliggende på to matrikler; Fabriksvej 5 i Otterup og Vestergade 59 i Særslev. Medarbejderne består af socialfaglige medarbejdere og dækker en bred uddannelses- og erhvervsmæssig baggrund såsom socialpædagoger, ergoterapeuter og social- og sundhedsassistenter.
Borgere, der på grund af hjemløshed, misbrug og/eller psykisk sygdom ikke er i stand til at benytte samfundets muligheder og støttetilbud kan få støtte af en støtte-kontaktperson.
Tilbuddet gives efter § 99 efter Lov om social service. Støtten gives i særlig grad på borgerens præmisser og medarbejderne fungerer ofte som bindeled mellem borger og det etablerede samfund.
Støtten består konkret i:
-
at skabe kontakt til de mest socialt udsatte borgere i Nordfyns Kommune
-
at afdække behovet for støtte, herunder fastholdelse i egen bolig.
-
at støtte borgeren i at skabe kontakt til relevante samarbejdspartnere som læge, sagsbehandlere mv.
-
at støtte borgeren i at opsøge og fastholde relevante behandlingstilbud.
Kontakt Myndighed Handicap og Psykiatri for nærmere vejledning.
Nordfyns Kommune har udarbejdet en håndbog, som beskriver retningslinjer for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA), samt hvordan ordningen administreres i kommunen. Se nedenfor.
Det er hensigten, at håndbogen giver svar på nogle af de væsentligste og mest almindelige spørgsmål i forbindelse med BPA. Det er naturligvis altid muligt at henvende sig i Myndighed, Handicap og Psykiatri - se kontaktinfo.
Håndbogen vil være vejledende, og det er vigtigt at pointere, at der altid er tale om individuel vurdering af en ansøgning om BPA og diverse tilskud, ligesom de takster, der er beskrevet, er vejledende.
Kontaktpersoner for døvblinde efter Lov om social service §98.
Som døvblind kan du få tildelt en kontaktperson. Det er kommunen som ansætter kontaktpersonen, men du vil være med til at finde og godkende kontaktpersonen.
Formålet med ordningen er at hjælpe dig til et så normalt liv som muligt.
For at få en kontaktperson, skal du være over 18 år. Der gælder ingen øvre aldersgrænse for ordningen.
Hvis du har en beskeden syns- og hørerest tilbage (funktionel døvblind), kan du også blive omfattet af ordningen.
Eksempler på opgaver, hvor kontaktpersonen kan hjælpe dig:
-
At komme på hjemmebesøg og være bindeled til dine omgivelser.
-
At ledsage dig til indkøb, forretninger, besøg, kurser og aktiviteter etc.
-
At orientere dig om omgivelserne, læse avis, post etc.
-
At være behjælpelig i din kontakt med myndigheder, postvæsen, bank etc.
Ønsker du at søge, kan du udfylde (eventuelt i samarbejde med pårørende eller andre) henvendelsesskema via selvbetjeningsløsningen øverst på siden.
Kontakt Myndighed Handicap og Psykiatri for nærmere vejledning.
Ledsageordning er et servicetilbud til voksne personer (18-67 år), som ikke kan færdes almindeligt uden for hjemmet på grund af betydelig og varig nedsat funktionsevne.
Såfremt en borger har en ledsageordning når vedkommende fylder 67 år, bevares ledsageordningen udover det fyldte 67. år.
Man kan få bevilget op til 15 timers ledsagelse pr. måned, og der kan opspares timer indenfor en periode på 6 måneder.
Myndighed Handicap og Psykiatri bevilger ledsageordningen efter et individuelt skøn. Borgeren betaler sine egne og ledsagerens udgifter i forbindelse med aktivitet og transport. Der er mulighed for at søge om årligt tilskud til dækning af udgifter til billetter, transport m.v. med et årligt beløb på 948 kr. (2022). Beløbet vil blive udbetalt efter modtagelse af dokumentation.
Ønsker du at søge om en ledsageordning – anvend selvbetjening øverst på siden
Få mere information ved at besøge
Kvalitetsstandarder og Håndbog
- Kvalitetsstandard for ledsagerordning §97 Hent dokument
- Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte §85 Hent dokument
- Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde §98 Hent dokument
- Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance §96 Hent dokument
- Håndbog For Borgerstyret Personlig Assistance Hent dokument
Voksen Myndighed
Vesterled 8
5471 Søndersø
Dag | Telefontid |
Mandag | 09.00-11.00 |
Tirsdag | 09.00-11.00 |
Onsdag | Lukket |
Torsdag | 14.00-16.00 |
Fredag | 09.00-11.00 |