Oftest stillede spørgsmål om vandløb

På ejendomme, som afvander til dræn eller private rørlagte vandløb, er der ofte uklarhed om, hvem der skal gøre hvad, hvis der opstår problemer med afvandingen.

Det er bredejeren der har ansvaret for at dræn og private rørledninger virker. Bredejeren er ejeren af den grund, hvorpå drænet eller det rørlagte vandløb ligger.

Som bredejer har du ansvar for: 

• At finde ud af, om og hvor der ligger dræn og rørledninger på din grund

• Vedligeholde og reparere, så afledningen af vand opretholdes

For private rørlagte strækninger gælder at enhver form for vedligeholdelse udføres og betales af de enkelte bredejere 

Du må gerne reparere kortere og længere strækninger af dræn og private rørlagte vandløb, hvis de nye rør har samme diameter og samme beliggenhed som de gamle rør.

Du må ikke lave om på de eksisterende forhold, uden at du har fået en tilladelse af kommunen.

Hvis du ønsker at ændre på de eksisterende forhold for eksempel ved, at flytte et dræn eller rørlagt vandløb til et skel, skal du være opmærksom på, at din nabo vil blive bredejer med samme pligter og rettigheder som dig selv. Du skal sikre dig, at din nabo vil acceptere at blive bredejer før du ansøger kommunen om tilladelse til at regulere forholdene for dine dræn eller rørlagte vandløbsstrækninger.

Mange afvandinger omfatter større indgreb, end det loven beskriver som dræninger og kræver en tilladelse fra Kommune. Støre afvandingsprojekter skal derfor beskrives og godkendes af vandløbsmyndigheden, inden de må udføres.

Eksempler på projekter, der kræver en tilladelse: 

• Hvis der drænes dybere end til den for dyrkningen nødvendige dybde.

• Hvis der skal drænes til gravede kanaler, pumpekanaler og rørledninger, herunder også til rørlagte vandløb. Dette gælder også, når de ligger på din egen jord.

• Hvis der skal bruges pumpe.

• Hvis drænvandet skal afledes over anden mands ejendom til et eksisterende vandløb. En sådan rørledning er ikke et dræn, men et nyt vandløb, som skal godkendes af vandløbsmyndigheden.

• Hvis drænvandet skal ledes over vandskel til et andet vandløb end det naturlige

Hvis du ønsker at få tilladelse til et projekt, skal du sende en ansøgning til kommunen og søge om tilladelse til at regulere vandløbet. Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af projektet og det anlægsarbejde du gerne vil udfører.

Kommunen vil under sagsbehandlingen tage hensyn til både vandløbet (afstrømning og miljø) og alle berørte parter (afvandingsproblemer og økonomiske spørgsmål). Anlægsarbejder må ikke påbegyndes, før vandløbsmyndigheden har givet tilladelse.

Du kan læse mere om regulering af åbne og rørlagte vandløb i venstre side af sitet.

For at dræn skal virke, skal både drænene og de nedstrøms vandløbsstrækninger vedligeholdes, så afstrømningen opretholdes. Vedligeholdelsen kan for rørledninger omfatte spulinger, rodskæringer og udskiftning af rør.

For åbne vandløb kan det dreje sig om slåning af grøde og opgravning af løse aflejringer.

Spulinger kan medføre skader på nedstrøms strækninger, dels i form af aflejringer af de materialer, som spules ud af rørledningen, og dels i form af ødelæggelser af nedstrøms drænstrækninger.

Det er ifølge miljøbeskyttelsesloven ikke tilladt at forurene vandløbene. Det betyder, at den, der får spulet sine dræn, er ansvarlig for at sikre, at mudder, sand, slam, rester fra rødder, rester fra husspildevand fra hustanke og andre aflejringer ikke føres videre ned i vandløbet. Det gøres bedst ved at suge spulevandet op igen i en nedstrøms brønd.

Hvis man ønsker at lede spulevandet ud i et vandløb, skal der indhentes en udledningstilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven. Ønsker du at søge om en udledningstilladelse skal du kontakte Nordfyns Kommunes Natur- og Miljøafdeling.

Hvis du forurener eller skader vandløbet med en kraftig vandstrøm og/eller med diverse rester fra spulingen, kan vandløbsmyndigheden påbyde dig at udføre og betale for den nødvendige ekstra vedligeholdelse og for genopretningen af vandløbet efter vandløbsmyndighedens anvisning.

Vandløbsmyndigheden kan også indgive politianmeldelse med henblik på bødestraf i forbindelse med forureninger og skader.

Hvis du mangler informationer om dræn eller vandløb generelt, er du velkommen til at kontakte vandløbsmedarbejderne i Nordfyns Kommune.

Hvis det omfatter driftssager, skal du kontakte drift på telefonnummer: 6482 8087

For et rørlagt vandløb kan reguleringen bestå i, at de gamle rør erstattes med nye rør med en større diameter, at ledningen flyttes eller graves dybere ned i terrænet, eller at røret erstattes med et åbent vandløb.

For et åbent vandløb kan en regulering omfatte: Vandløbet flyttes, vandløbet graves bredere eller dybere, vandløbets bund hæves ved udlægning af sten eller vandløbets brinkanlæg ændres.

Ansøgningen skal sendes til kommunen. En ansøgning om tilladelse til regulering af vandløbet skal indeholde følgende informationer:

• en redegørelse om formålet og begrundelsen for reguleringen

• oversigtskort og detailplaner

• en oversigt over de ejendomme, der bliver omfattet af reguleringen

• en fortegnelse over de grundejere og brugere, der ønskes inddraget

• et overslag over udgifterne og et forslag til, hvordan udgifterne fordeles

• en tidsplan for arbejdets udførelse

Udgifterne til at regulere vandløbet skal dækkes af de grundejere og brugerne, som skønnes at have nytte af reguleringen.

Udgifterne til reguleringen skal fordeles efter den nytte, som reguleringen får for den enkelte ejer og bruger.

• Gennemløbet skal være så stort, at vandløbets vand kan strømme uhindret gennem bygværket, så stuvning undgås. Det gælder også ved store vinterafstrømninger.

• Anlægsarbejdet skal gennemføres i overensstemmelse med den indsendte projektbeskrivelse.

• Såfremt der skal ske ændringer, skal disse aftales med vandløbsmyndigheden, inden ændringerne udføres.

• Lodsejeren/brobyggeren skal sørge for, at jord og sand ikke skrider ned i vandløbet. Det gælder både under anlægsarbejdet og til enhver tid derefter.

• Lodsejeren/brobyggeren ejer bygværket. Det gælder ved både offentlige og private vandløb. Normalt vil lodsejer/brobygger få pålagt enhver fremtidig vedligeholdelse af bygværket. Bygværket må på intet tidspunkt gennem året virke som spærring for vandløbets smådyr og fisk. Det må heller ikke hindre opfyldelse af vandløbets miljømål, for regulativets bestemmelser.

Broen skal udformes, så vandløbets vand kan forsætte uhindret under broen. Vandet må aldrig kunne nå op til undersiden af broens dæk.

Broer bør ikke have fast bund. Brostøtterne skal være mindst ½ meter fra øverste vandløbskant.

Hvis broen skal have en fast betonbund, skal den ligge så dybt, at der kan etableres en ny stenbund over betonbunden med en tykkelse på mindst 30 cm. En fast bund må aldrig danne en tærskel i vandløbet. For offentlige vandløb skal den nye bund overholde den i regulativet fastlagte kote.

Indløb og udløb skal være udformet, så også store vandføringer kan passere uhindret, uden at der dannes strømhvirvel i vandet, og uden at der sker erosion i brinkerne og bund omkring broen.

Broens åbning (sluget) skal være så stor, at der aldrig vil kunne ske stuvninger.
Det er vigtigt, at der ved planlægning af broen tages hensyn til, at vandløbet eventuelt senere skal ændres og gensnoes, for at vandløbets miljømål kan opfyldes.

Røret skal lægges (centreres) over vandløbets midte, så vandløbets vand kan løbe uhindret.

Rørets underside skal være gravet 1/4-1/3 af rørets diameter ned under vandløbet bund – svarende til mindst 30 cm. Den nye bund gennem røret skal dannes i mindre sten og skal være en lige fortsættelse af den eksisterende bund uden nogen former for indsnævringer eller spring (niveauforskelle).

Man kan ikke angive en fast diameter for røret (dog ikke under 120 cm), da både det opstrøms liggende oplands størrelse, udnyttelsen af de opstrøms liggende arealer og vandløbets fald er afgørende for rørets størrelse. Jo mere vand der kan komme pr. tidsenhed og jo ringere fald, jo større skal rørets diameter være.

Der kan dog i landområder uden bymæssig bebyggelse opstilles et par tommelfingerregler:

1. Rørets diameter skal være mindst 120 cm.

2. Rørenes diameter ved almindelige markoverkørsler skal være så stor, at der uhindret kan løbe mindst 2 liter vand pr. sekund pr. hektar fra hele oplandet oven for røret. Både hovedvandløb og alle tilløb skal regnes med. Det vil normalt kræve beregninger og anden dokumentation, hvis der søges om mindre rør.

3. Alternativt skal størrelsen på rørene ved almindelige markoverkørsler være mindst 1,5 gang bredere end vandløbets regulativmæssige bundbredde ved offentlige vandløb og mindst 1,5 gang bredere end den faktiske bundbredde ved private vandløb.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkomme til at kontakte en af vandløbsmedarbejderne i Nordfyns Kommune.