Deltagelsen er frivillig, men kan rumme mange forskellige fordele i form af jordfordeling til mere dyrkningssikker jord, økonomisk kompensation eller nye rekreative muligheder.
Vådområdeprojekter
Vådområder etableres ved at man hæver vandstanden i et lavtliggende område. Dette kan gøres ved at hæve bunden i et vandløb og genslynge det, hvorved de lave vandløbsnære arealer oversvømmes med en større hyppighed end tidligere. Samtidig stopper man dræningen af disse arealer, som derved bliver vådere.
Opgaven med at få anlagt nye vådområder er en tvungen opgave for kommunerne, som vi skal løse i samarbejde med staten og lodsejerne. EU og staten står for den økonomiske del af opgaven, mens kommunerne har fået opgaven med at udpege egnede områder og stå for den praktiske udførelse af projekterne.
Når kommunen finder et egnet område, søger den om midler til forundersøgelse af projekter hos staten. Formålet med undersøgelserne er at belyse de arealtekniske og økonomiske muligheder for at etablere vådområdet samt afdække konsekvenserne af at hæve vandstanden i et område. Hvis resultaterne af en forundersøgelse viser, at kriterierne for støtte er opfyldt og lodsejerne er interesserede i at deltage søger kommunen om penge fra staten til realisering af projektet. I realiseringsfasen kan der startes en jordfordeling, så lodsejerne på den måde kan få noget mere dyrkningssikker jord.
I et vådområde fjernes kvælstof fra vandet gennem naturens egen rensemetode.
Når der står vand på et areal skabes der nemlig iltfrie forhold, hvor bakterier i jorden omsætter nitrat til frit kvælstof (en gasart). Det frie kvælstof frigives til atmosfæren og belaster derfor ikke vandmiljøet. Det frie kvælstof har ingen negativ indvirkning på miljøet, eftersom ca. 80 % af den atmosfæriske luft består af netop kvælstof.
Deltagelse i et vådområdeprojekt er et af de kollektive virkemidler i vandområdeplanerne, som sammen med den målrettede regulering skal sikre landbrugets reduktion af næringsstofudledningen til de sårbare kystvande.
Illustration af kvælstofomsætningen i et vådområdeprojekt
Lavbundsprojekter
Formålet med lavbundsprojekter er, at reducere landbrugets udledning af drivhusgasser og genskabe eller forbedre natur. Dette sker ved ekstensivering af driften på kulstofrige lavbundsjorde (tørvejorde).
Klimaeffekten opstår ved, at jorden tilføres mindre ilt når vandstanden hæves og dyrkningen ophører. Jordens kulstofindhold nedbrydes derfor langsommere eller ophører helt, hvormed der udledes færre drivhusgasser. Lavbundsprojekter bidrager samtidig til at fremme naturens kvalitet, sammenhæng og robusthed og bidrager til at forbedre vandmiljøet ved ekstensivering af landbrugsarealer på de kulstofrige lavbundsjorder.
Udtagning af lavbundsjorder bidrager dermed både til sikring af natur og biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskningen og lavere udledning af drivhusgasser fra landbruget.
Projekterne kan således bidrage til opfyldelsen af kommunale og nationale klimamål, samt internationale forpligtelser på natur-, miljø- og klimaområdet.
Jævnfør Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug (fvm.dk) fra oktober 2021 skal der udtages 100.000 ha kulstofrig lavbundsjord i Danmark inden 2030.
Her kan du læse mere om den konkrete Vådområde- og lavbundsindsats i Nordfyns Kommune
Rådhuspladsen 2
5450 Otterup
Mandag | 09.00 - 15.00 |
Tirsdag | 09.00 - 15.00 |
Onsdag | 09.00 - 15.00 |
Torsdag | 09.00 - 17.00 |
Fredag | 09.00 - 13.00 |