Jobcentrets vigtigste opgave er at støtte ledige i at finde et arbejde, og virksomhederne i at finde den nødvendige arbejdskraft
Er du ledig eller mangler din virksomhed en ny medarbejder, kan du henvende dig i jobcentret for at få råd og vejledning.
På jobcentret har vi computere, som du kan låne til din jobsøgning, eller når du skal bekræfte, at du er ledig. Du er velkommen til at komme og læse de stillingsopslag, som vi har hængende. Vil du have nogle stillingsannoncer med hjem, tager vi gerne kopier til dig.
Jobcenter Nordfyn er opdelt i følgende områder:
-
Jobservice der hjælper ledige med at finde job og virksomheder med at finde arbejdskraft.
- Tilbud og vejledning til forsikrede ledige (dagpengemodtagere) og ikke-forsikrede ledige (kontanthjælpsmodtagere) og andre målgrupper.
-
Virksomhedskontakt der varetages af virksomhedskonsulenter, som samarbejder med virksomhederne.
-
Sygedagpengeafdelingen der foretager opfølgning på sygemeldte, ansøgning om revalidering samt afklaring af berettigelse til fleksjob og førtidspension.
Jobcenter Nordfyn udbetaler ikke din forsørgelse. Den udbetales af din A-kasse eller det kommunale Ydelseskontor.
Jobcenter
Søndersø Rådhus
Vesterled 8
5471 Søndersø
Man, Tirs & Onsdag | 09.00 - 15.00 |
Torsdag | 09.00 - 17.00 |