Nordfyns Kommune logo, til forsiden

Flexboligordningen

Hvis du ønsker at bruge en helårsbolig som fritidsbolig, kan du søge om en flexboligtilladelse.

Hvis du ønsker at bruge en helårsbolig som fritidsbolig, kan du søge om en flexboligtilladelse.

Flexboligordningen er indført som led i regeringens indsats mod forfald af boliger i områder med affolkning i landdistrikterne. 

Når en helårsbolig er registreret som flexbolig, er der ingen bopælspligt, og du kan derfor anvende boligen som et fritidshus eller som et ekstra hjem. Der er ingen lovmæssig begrænsning på, hvor meget du må anvende huset i løbet af året. Du kan også flytte permanent ind i huset og bruge det som helårsbolig, hvis du skulle få lyst til det.

En tilladelse til flexbolig følger ejeren af ejendommen og skal derfor søges på ny ved salg eller overdragelse. En køber eller sælger kan bede kommunen om en forhåndsgodkendelse om, hvorvidt de kan få en flexboligordning ved køb af ejendommen.

I Nordfyns Kommune er det besluttet, at ordningen geografisk afgrænses til at omfatte boliger i landdistrikter og i landsbyer, der i kommuneplanen er rammelagt til turismeaktivitet.

Kommunen laver en helhedsvurdering af, om der kan gives flexboligtilladelse ud fra:

  • At boligen ligger i et af de geografiske områder, hvor kommunen har besluttet, at der kan udstedes flexboligtilladelser.

  • At ejendommen ikke er  omfattet af landbrugspligt.

  • At der ikke er bopælspligt som følge af en lokalplan.

  • At det ikke er i strid med anden lovgivning.

  • Ejendommens attraktivitet på baggrund af beliggenhed, boligens størrelse og stand samt eventuelt periode, som boligen har været forsøgt solgt.

Vær opmærksom på:

  • at tilladelsen er personlig og derfor bortfalder ved ejerskifte

  • at der ifølge sommerhuslovens §1, ikke må ske erhvervsmæssig udlejning af boligen.

  • at kommunalbestyrelsen har mulighed for at ændre på kriterier og blandt andet ændre på den geografiske udbredelse for nye tilladelser.

Kontakt Plan og Kultur

Plan & Kultur
Rådhuspladsen 2
5450 Otterup

Mandag

09.00-15.00

Tirsdag

09.00-15.00

Onsdag

09.00-15.00

Torsdag

09.00-17.00

Fredag

09.00-13.00