Seneste nyt om den nye ordning
I sommeren 2022 har vi leveret 2 rumopdelte affaldsbeholdere til alle husstande i Nordfyns Kommune. Det har vi gjort for at komme med på den landsdækkende affaldsordning, og det har givet mere og bedre genanvendelse, så vi sparer på ressourcerne og skåner miljøet.
Før vi gik i gang med den nye ordning, havde vi regnet med at ville spare 2 mio. kg nordfynsk husholdningsaffald fra at blive brændt hvert år. Nu kan vi se at knap 3 mio. kg. er endt i andre fraktioner end restaffald, og dermed er blevet genanvendt fremfor at være blevet brændt. Dette kan vi takke borgerne for.
I 2021 som er det sidste år, vi kørte et helt år på den gamle ordning, blev der indsamlet 6.887.800 kg restaffald. I 2023 som er det første hele år vi har kørt med den nye ordningen er restaffaldsmængden faldet til 3.926.990 kg.
Klik her for at læse om Hedensted Kommune, der indførte en lignende ordning i 2021 og allerede i 2022 levede op til EU's krav om affaldssortering 13 år før tid.
Affaldsbeholdere
I vores valg af affaldsbeholdere har vi lagt vægt på at spare naturen og klimaet for mest muligt. Derfor er beholderne danskproducerede og lavet af 80 procent genbrugsplast.
Beholderne er todelte og lidt større end dem, vi tidligere har haft.
Breve sendt i e-boks (februar og september)
Køkkenspand og poser til madaffald
Er man ved at løbe tør for grønne poser, kan man binde en tom pose på rest/bio-beholderen når den skal tømmes. Chaufføren vil så lægge en ny rulle poser på den tømte beholder.
Ønsker du en grøn køkkenspand til madaffald, kan den hentes på en af kommunens tre genbrugspladser.
Tekstiler
Slidte tekstiler indsamler vi ikke i beholderne, men ved siden af. Det betyder, at du skal lægge dem i en klar pose på max 30 liter og stille den på låget af beholderen til pap/papir/drikkekartoner/plast, når den skal tømmes. Så tager skraldemanden den med.
Slidt tekstil kan også afleveres på de tre genbrugspladser i container 8.
Funktionelt tøj skal stadig afleveres til genbrug hos de velgørende organisationer.
Miljøkasse
En rød miljøkasse til farligt affald kan hentes på genbrugspladsen, hvis du ønsker sådan en.
Du kan enten bruge kassen til at opbevare og transportere dit farlige affald til genbrugspladsen, eller du kan tilmelde dig vores farligt affald-ordning, hvor du kan få ombyttet din kasse i marts og oktober. Du kan tilmelde dig ombytningen her.
Haveaffald
Hvis du ønsker det, kan du få en fjerde beholder til haveaffald. Beholderen vil blive tømt hver fjerde uge hele året. Du kan læse mere om den frivillige haveordning her.
Miljøvenlige skraldebiler
Den nye affaldsordning har også betydet, at vi har fået nye skraldebiler, som er egnede til at tømme de nye beholdere. I den forbindelse har vi valgt at skåne både dig og naturen for den medfølgende dieselos og valgt skraldebiler, der kører på el og biodiesel. Alle bilerne er selvfølgelig med skillevægge, så affaldet automatisk bliver delt i to rum, når beholderen tømmes op i bilen.
Takster
Klik her og se, hvilke takster, der gælder for 2024.
Har du sommerhus, skal du klikke her.
App'en
Hvis du ikke allerede har gjort det, vil vi gerne opfordre dig til at hente vores app, AffaldNordfyn.
Du kan hente den der, hvor du normalt henter apps, og allerede i dag kan du:
- Se din nuværende ordning og beholderstørrelser
- Se din tømmekalender og tilføje den i din kalender
- Tilmelde dig besked-service, så du automatisk får besked, når dine beholdere skal tømmes
- Skrive til os, hvis din beholder ikke er blevet tømt, eller du oplever andre problemer
I oversigten nedenfor kan du finde mere detaljeret information om ordningen med de ti fraktioner, og hvad den betyder for dig.
Industrivej 2
5400 Bogense
| Genbrugspladsernes åbningstider | Kontorets åbningstider |
---|---|---|
Mandag: | 10.00-17.00 | 9.00-16.00 |
Tirsdag: | 10.00-17.00 | 9.00-16.00 |
Onsdag: | 10.00-17.00 | 9.00-16.00 |
Torsdag: | 10.00-17.00 | 9.00-16.00 |
Fredag: | 10.00-17.00 | 9.00-15.00 |
Lørdag: | 10.00-16.00 | Lukket |
Søndag: | Lukket | Lukket |
Helligdage: | Se helligdage på nordfynskommune.dk/genbrug | Lukket |
Kræver NEM-ID