
Med en totalrenovering af byens havnefront og tilhørende opførelse af boliger, restauranter og erhvervsbygninger fremstår Bogense Havn i dag som et særdeles flot og hyggeligt miljø - en moderniseret fynsk havn, der bestemt er et besøg værd.
Bogense Marina har plads til mere end 700 lystsejlere, og benyttes flittigt som udgangspunkt for sejladser i de østjyske fjorde og rundt om Fyn - ikke mindst i forbindelse med afviklingen af den årlige kapsejlads omkring Fyn - Palby Fyn Cup.
Marinaen ligger kun 500 meter fra Bogenses hyggelige centrum, hvor der eksisterer et rigt handelsliv. Til marinaen hører en børnevenlig strand, legeplads, grillområder, tv-stue, køkken og meget mere.
Slæbesteder i Nordfyns Kommune
I Nordfyns Kommune har vi slæbesteder følgende steder:
Bogense marina, Fuglsang ved Tørresø, Egensedybet/Otterup sejlkub og Klintebjerg bådelaug.
Ved Bogense marina koster en dagsbillet 60 kroner.
Ansatte på havnekontoret
- Maritim leder: Thomas Fløjborg-Lading
- Havneassistent: Kenneth Pothlitz
- Havneassistent: Thomas Brolund
- Havneassistent: Laurits Frydenlund
